Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Israel frygter ”Gazas mudder” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel frygter ”Gazas mudder”

1 / 3

Efter 40 års besættelse af Vestbredden og minderne fra 18 års tilstedeværelse i Sydlibanon mellem 1982 og 2000 er det langtfra alle israelere, der stoler på den politiske og militære ledelses evne til at tage de rigtige beslutninger. -

- JOSEP LAGO/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Efter fire dages luftbombninger af Gaza og inden en landoffensiv er det spørgsmål, der optager mange israelere, om hæren har en plan for tilbagetrækning

Det er en blandet stemning af eufori og frygt, der præger den israelske debat om offensiven i Gaza i øjeblikket. Euforien skyldes den herskende overbevisning, at de første dages luftbombninger har ramt hundredvis af mål med stor præcision. Mange israelere føler tilfredshed med, at hæren endelig sætter hårdt mod hårdt og ser ud til at have lært lektien fra krigen mod Hizbollah i Libanon for to år siden.

Frygten, der i løbet af de seneste dage har fyldt størstedelen af debatten i medierne, udtrykkes i form af manglende tillid til hæren og landets politikere, hvad angår tilbagetrækning fra Gaza. Efter 40 års besættelse af Vestbredden og minderne fra 18 års tilstedeværelse i Sydlibanon mellem 1982 og 2000 er det langtfra alle israelere, der stoler på den politiske og militære ledelses evne til at tage de rigtige beslutninger, når det gælder om at forlade den arabiske jord, inden den bliver til klæbende mudder.

– Den israelske hær har et problem med udtrykket ”tilbagetrækning” og har derfor opfundet et nyt udtryk til at beskrive den handling, der i virkeligheden skal stoppe offensiven i Gaza. ”En succesrig afslutning”, kalder hæren det. Men det udtryk er alt for diffust og antyder, at der ikke eksisterer en konkret plan for afslutningen af konflikten, siger Alon Ben David, der er militæranalytiker for den israelske tv-kanal 10.

Annonce
Gershon Baskin, der er leder af Israel/Palæstina Centret for Forskning og Information, lader sig heller ikke imponere af hærens bombninger de første fire dage.

– Der er så mange ubesvarede spørgsmål, når vi taler om Gazas fremtid. Og som enhver militær ekspert vil sige, så ved vi altid, hvordan det hele begynder, men vi ved aldrig, hvordan det slutter, siger Gershon Baskin.

Israels krig mod Hizbollah varede i 35 dage og er den længste krig, Israel nogensinde har kæmpet som uafhængig stat. Mange israelere frygter, at krigen mod Hamas vil vare lige så længe, og at euforien og hærens succeshistorier snart vil begynde at blive overdøvet af nyheder om stigende israelske tabstal.

Flere af den israelske regerings ministre afviser, at offensiven bevæger sig mod en afslutning. Tværtimod siger forsvarsminister Ehud Barak, at Israel vil udvide offensiven mod Hamas inden for de nærmeste dage. Og det kan vare ved i ugevis, siger han.

Indenrigsminister Meir Shitrit siger samtidig, at en våbenhvile i øjeblikket ikke er blandt Israels overvejelser.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock