Andengenerationsindvandrere henter ikke længere deres udkårne i oprindelseslandet, men finder dem i indvandrermiljøer i Danmark. Antallet af vielser mellem to andengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande er vokset fra 25 i 1999 til 130 i 2007, hvilket er en femdobling. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Indførelsen af 24-årsreglen og tilknytningskravet er ifølge flere eksperter årsagen til, at mange efterkommere opgiver at blive familiesammenført med en ægtefælle fra oprindelseslandet. I stedet søger de efter en mage i Danmark. Men dette fører ikke til flere blandede ægteskaber mellem efterkommere og danskere. Tværtimod har antallet af blandede ægteskaber ligget stabilt på cirka 100 årligt siden 1999, selvom antallet af nygifte efterkommere stiger.

Blot hver 20. vielse af kvinder med tyrkisk baggrund i Danmark var med en dansk mand i 2007. Det skyldes, at nogle tyrkiske kvinder ikke tør følge deres hjerte, mener integrationskonsulent Esma Birdi.

– Det forekommer, at en tyrkisk kvinde har et godt øje til en dansk mand, men hun ved nærmest instinktivt, at et ægteskab med ham vil skabe store problemer. Langtfra alle kvinder er stærke nok til at træffe deres frie valg. De fravælger derfor den danske mand for at beholde et religiøst og kulturelt fællesskab med familien og omgangskredsen, siger hun.

I tyrkiske miljøer rangordnes kommende ægtefæller efter et tydeligt mønster, fortæller Esma Birdi, der selv har tyrkisk baggrund.