Den, der har ordet, har magten

Derfor er det bibelske brodermord med på det store maleri. Ligesom ”The Big Bang” er det. Paradismyten, De 10 Bud, de fire evangelister, Jerusalem, Dante og hans guddommelige komedie, Jellingstenene, de græske filosoffer, Grundloven, Gutenberg, Luther, de store opdagelsesrejsende, erobrerne, Jyske Lov, opfinderen af dampmaskinen, el-pæren, Jeanne d’Arc og mange, mange flere. Og det hele i en nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Som beskuer rejser man gennem historien sammen med dem, som Jørn Bie har udvalgt til at være kommunikative fyrtårne. Eller i hvert fald vigtige for det budskab, som den 69-årige kunstner gerne vil have frem.

– Vi ser i dag, at vi ofte famler lidt, når det handler om kommunikation. Der er mange eksempler på, hvordan den unge generation taler forbi den ældre. Selvfølgelig finder eller opfinder unge mennesker altid deres eget sprog, men vi befinder os i en periode, hvor gadebilledet ændrer sig, og hvor den kulturelle og sproglige mangfoldighed er stor.

Det er ikke længere nok kun at kunne tale og omgås sit eget etniske folk, mener han. Kulturer mødes og blandes, og det stiller krav til vores kommunikation og vores evne til at forstå og lytte til hinanden på kryds og tværs. Jørn Bie bidrager til vores fælles opdragelse med maleriet, som han kalder: ”I begyndelsen var ordet”. Håbet er, at beskueren lader sig inspirere til at tænke over, hvordan vi taler sammen, og hvor sammensatte vi er.

– Den slags tror jeg, vi vil se meget mere af i fremtiden, og derfor tror jeg, det er vigtigt at tænke lidt mere over kommunikationens historie. Vi skal forstå, hvordan vi har kommunikeret gennem historien, og hvad der har dannet os på godt og ondt. Hvad der gik godt, og hvad gik mindre godt i måden at være sammen på, når man ser historisk på det. Vi skal lære af vores erfaring, siger Jørn Bie.

Oprindeligt havde Jørn Bie et endnu større maleriprojekt i tankerne. Han ville male otte-ni store vægmalerier, der skulle hænge rundt om i landet og illustrere forskellige sider af danmarkshistorien.

Hver især skulle de vise hvem og hvad, der har gjort os til dem, vi er i dag. Han forestillede sig blandt andet et maleri af bøndernes historie. Et af arbejdernes historie. Kvindernes historie og indvandringen gennem tiden. Men det var lige før kommunalreformen, og selvom der var interesse for idéen, turde ingen kommuner kaste sig ud i et så omfattende projekt. I stedet mødtes Jørn Bie med direktøren for TV2 Øst i Vordingborg. Mødet blev til ”I begyndelsen var ordet”.

Om et år, når maleriet er færdigt, skal det hænge i TV2 Østs foyer. Anledningen er, at Danmark til november 2009 officielt går over til at være et digitaliseret samfund. TV2 Øst slår i den forbindelse dørene op for befolkningen og viser, hvordan en moderne kommunikationscentral arbejder. Jørn Bies vægmaleri er tænkt som en del af fortællingen. Og som et undervisningsmaleri for skoleklasser eller nysgerrige forbipasserende.

– Det er forhåbentlig en oplevelse i sig selv at kigge på maleriet, men det er også tanken, at man skal spørge sig selv, hvem han mon er, eller hvad hun dog har bedrevet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at skolelæreren på stående fod kender historien bag de græske filosoffer eksempelvis, men nysgerrighed er et godt udgangspunkt for en efterfølgende diskussion, siger Jørn Bie.

Det 60 kvadratmeter store maleri er delt ud på otte paneler, der hver er cirka to meter brede og fire meter høje. Han har kun to paneler fremme ad gangen på det specialbyggede staffeli. Mere er der ikke plads til.

Nederst på det ene af de to paneler, han maler på lige nu, sidder en mand, der cirka 40 år før Kristi fødsel opfandt dampmaskinen. Han vidste bare ikke, hvad den skulle bruges til, så opfindelsen blev aldrig produceret. Ikke før den blev opfundet en gang til knap 2000 år senere. Ud over det overraskende i, at man så tidligt kendte til dampkraften og vindkraften, som han også regnede ud, er det måske lidt svært at se, hvad vi kan lære af den historie. Men at opfinde noget nyt handler ifølge Jørn Bie også om at finde og forstå sig selv og sin samtid. For når tiden er rigtig, og når det er nødvendigt, finder vi hidtil ukendte evner i os selv og bliver i stand til at søge nye veje og kommunikere nye budskaber, mener han.

– Der er ingen grund til at have en computer, før man er rede til at bruge den. Der er ingen grund til energiskift, før vi er rede til at gå væk fra tanken om, at al energi skal give et drønende økonomisk overskud. Først i det øjeblik, hvor jorden krakelerer under os, opstår den nødvendighed, der gør, at vi er klar til at tænke anderledes. Sådan er det med alt. Tingene sker, når de skal. Det er en vigtig indsigt.

fortsættes side 13

Fra 1986 til 1995 boede Jørn Bie i Guatemala i landets forhenværende hovedstad, Antigua, hvor han havde sit eget galleri. Han lavede separatudstillinger flere forskellige steder i Mellemamerika, ligesom han skrev bøger om Mellemamerikas indianske rødder og historie.

Det er blandt andet tiden i Guatemala, der har inspireret Jørn Bie til at tage den mellemamerikanske tradition for vægmalerier med til Danmark. Og spaniernes og portugisernes erobring af Mellem- og Sydamerika er også rigt repræsenteret på maleriet. Udover hærførerne, der indtog Mexico, Peru med videre, har Jørn Bie givet en mere ukendt kvinde en central plads blandt de selvtilfredse mænd. Dona Marina - La Malinche. En indiansk kvinde, som blev taget til fange af Mexicos erobrer Hernán Cortés. I første omgang fordi hans folk skulle have kvinder, mens de indtog landet. Men hun lærte sig hurtigt spansk og fungerede som tolk mellem spanierne og aztekerne.

– I dag spekulerer man over, om hun har været helt reel i sin oversættelse, eller om hun har favoriseret sine egne. Hun er en fantastisk kommunikator og et meget spændende bindeled mellem to kulturer. Jeg vil gerne have, at vi lærer hende lidt bedre at kende.

Forud for det første penselstrøg på det store maleri, ligger mange timers research. Vor tids måske største kommunikationsopfindelse, internettet, har været Jørn Bies faste partner. Flere timer om dagen har han søgt, læst og fundet materiale til de mange personer og begivenheder, som han siden har tegnet op og malet på de store paneler. Meget er valgt fra. Mange statsmænd, hærledere, opdagelsesrejsende og flere opfindere. Men han var ikke i tvivl om, at korstogene skulle være med. Et hadefuldt kristent jihad, kalder han dem.

– Pave Urban II får landevejsrøvere og forbrydere og andre til at tage af sted og udføre de værste grusomheder i Guds navn og lover dem syndsforladelse til gengæld. De slår 60.000 mennesker ihjel, da de erobrer Jerusalem. Bare fordi befolkningen siger noget andet, end paven siger. Det er et skræmmende eksempel på, hvad ord og kommunikation gør ved os, og hvor manipulerende man kan være. Historien viser, at den, der har ordet, har magten.

– Det er faktisk det værste ved kommunikation. Når vi ikke lytter, og når vi ikke stiller spørgsmål til det, der bliver sagt, og det, der står skrevet. Vi skal være mere varsomme med, hvad vi siger og gør. Man kan så let som ingenting støde mennesker fra sig, og omvendt kan man så let som ingenting vække deres interesse og nysgerrighed.

Hvor maleriet ender, tør Jørn Bie ikke lægge sig fast på endnu. For den kommunikative udvikling går så hurtigt i øjeblikket, at maleriet risikerer at være forældet, når det offentliggøres, hvis han allerede i dag beslutter sig for at slutte et bestemt sted. Men det sidste panel bliver domineret af skærme, computere og al den information, der transporteres gennem luft og ledninger og deles mellem verdens befolkning. Så meget er besluttet.

– Jeg mener, at vi i menneskets udviklingshistorie kun lige har rejst os op og smidt bleen. Det er værd at huske på, når vi gør os kloge på verden og fremtiden.

duus@kristeligt-dagblad.dk