Poul Joachim Stender |
3. januar 2009
Højrefløjen i dansk kirkeliv har overbevisende erobret sexlivet. Godt er det, så længe man holder sig til det livslange, heteroseksuelle ægteskab
Den kirkelige højrefløj har erobret sexlivet, mens grundtvigianere og andre kirkelige retninger snorksover. Og højrefløjen af dansk kirkeliv gør det overbevisende. Ikke kun har de sexbrevkassen Adam og Eva på Internettet, som besøges af mange unge. I løbet af 2008 er der kommet flere bøger på markedet, der handler om Gud og sex. Seneste skud på stammen er bogen ”Hvad din kone ville ønske du vidste om sex” af tre amerikanske præster og terapeuter. Lad det være sagt med det samme, at det ikke er en bog for folk, der lever sammen i et homoseksuelt forhold, eller som ikke er gift. Sex hører, i bogens univers, kun hjemme i det livslange, heteroseksuelle ægteskab.
Der er mange grunde til, at det er en glimrende bog. For det første afliver den myten om, at kristendom og sex ikke kan være i samme rum. Trods de store skader som puritanismen og pornografien har udrettet, burde kristne mænd, ifølge forfatterne, være de bedste elskere i verden. De har nemlig et fantastisk forbillede: Kristus kombineret med Bibelens visdom om sex og kærlighed. Det at være kristen burde betyde, at man kan hengive sig til den hedeste sex i verden. Bogen påstand er, at god sex ikke bare er et spørgsmål om teknik. Men også om, hvem du har som Herre.
Bibelen bliver derfor brugt flere gange til at dokumentere, hvor glad Vorherre er for menneskets seksualitet. Højsangen, Ordsprogenes bog og Mosebøgerne citeres flittigt. Selv Paulus, der mente, at sex kun var noget, man blev nødt til at udføre i ægteskabet, hvis man ikke kunne styre sine lyster, bliver udnævnt til at opfordre mænd til at gå jævnligt i seng med deres kone. Og hvorfor ikke, i en god sag tjeneste, bruge Paulus lidt kreativt?
Når man skriver en bog om sex eller taler om sex, er det svært at finde ud af, hvilke ord man skal anvende. Skal man bruge kliniske ord som samleje eller penis eller skal man bruge det slang, som er kendt fra pornofilm? Det har forfatterne tænkt grundigt over og er kommet frem til, at man kan anvende ordene fra Højsangen og dermed skabe et slags bibelsk sexsprog. Testiklerne er æbler. Hjortekalve er bryster. Gazelle er en penis. Hvis man vil i seng med sin ægtefælle, kan man i stedet for at spørge: ”Vil du bolle”? sige ”Vi burde lukke gazellen og hjortekalvene ud i aften”. Det virker måske lidt komisk dette forsøg på at skabe et mere poetisk sexsprog, men på den anden side er det meget befriende, at bogen også sprogligt vil sætte gang i sexlivet.
”Hvad din kone ville ønske du vidste om sex” nøjes ikke bare med at være en bog, der beskriver, at Gud har givet os sexlivet som en gave og ikke en forbandelse. Der er helt praktiske anvisninger på, hvordan man kan gøre sit sexliv med konen inderligt. For eksempel opfordres travle mænd til at afsætte tid i deres kalender til sex. Og det er slet ikke nogen dårlig idé. Hellere afsætte tid til sex en gang om ugen end slet ikke at have sex. Der bliver også gjort opmærksomt på, at fjernsynet skal ud af soveværelset. Undersøgelser har dokumenteret, at ægtepar har mere sex med hinanden, hvis der ikke er et tv-apparat foran sengen.
”Hvad din kone ville ønske du vidste om sex” er en bog, som skal læses med et lille smil om læberne. Jeg kan anbefale den til ægtepar, der vil have sat gang i deres sexliv. Dens svaghed er, at den ikke anerkender, at der også er god sex andre steder end i det heteroseksuelle ægteskab.
familieliv@kristeligt-dagblad.dkRyan Howes m.f.: Hvad din kone ville ønske du vidste om sex. 192 sider. 199 kroner. Logos Media.