Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skærpet kamp om bispesæde i København til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærpet kamp om bispesæde i København

Peter Skov-Jakobsen, 49 år, er sognepræst ved Holmens Kirke i København. Han arbejder desuden for De Danske Sømands- og Udlandskirker. Af sin støttegruppe beskrives han som sandhedssøgende, retfærdig, lyttende og fordomsfri. – Arkivfoto.

Fakta

Faldne kandidater

Både sognepræst i Marmorkirken i København Mikkel Loa Wold og teologisk konsulent i Kongens...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fem teologer kæmper nu om at blive ny gejstlig og administrativ chef i Københavns Stift, når biskop i mere end 16 år Erik Norman Svendsen går af. Bispevalget spidser til, inden det overhovedet er udskrevet officielt

Da kalenderen for knap en uge siden skiftede fra 2008 til 2009 stod kun et enkelt navn på listen over kandidater til bispesædet i Københavns Stift. Denne liste er fra i dag udvidet til fem personer, og tilmeldingen er langtfra lukket. Kandidaterne stiler mod bispeembedet i Københavns Stift, som den 30. august i år står ledigt, når den 67-årige biskop Erik Norman Svendsen takker af som hovedstadens biskop.

Domprovst Anders Gadegaard meldte sig allerede i oktober sidste år som den første kandidat til Københavns Stifts højeste embede, og i lørdags udsendte en støttegruppe til sognepræst Peter Skov-Jakobsen en pressemeddelelse, som bekendtgjorde, at Peter Skov-Jakobsen også stiller op til bispevalget. Anders Gadegaard har i 10 år været domprovst ved Københavns Domkirke, mens Peter Skov-Jakobsen fungerer som sognepræst i Holmens Kirke og er engageret i De Danske Sømands- og Udlandskirker. Han siger om sit kandidatur:

– Jeg vil først og fremmest gøre mig umage for at kende sognene og de ansatte, være hurtig og smidig i administrative afgørelser og styrke samarbejdet med præster og menighedsråd.

Kristeligt Dagblad erfarer, at yderligere tre personer føjes til kandidatlisten. Disse tre kandidater er sognepræst Andreas Christensen, generalsekretær for Bibelselskabet Tine Lindhardt samt generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann.

Annonce
Tine Lindhardt, hvis mand, Jan Lindhardt, tidligere var biskop over Roskilde Stift, fortæller, at hun blandt andet stiller op med formidling af kristendom som en høj prioritet.

– Den væsentligste opgave for kirken lige nu er at formidle, at kirken sidder med en stor skat. Og det skal ikke være en hemmelig gral, for det er den for vigtig til. Skatten skal ud i kirken og samfundet, og det er en meget vigtig opgave for biskoppen at bidrage til, at dette sker på en mangfoldig måde, siger hun.

Kaj Bollman mødtes i aftes med sin støttegruppe og fortæller selv, at han netop nu undersøger, om han har en realistisk chance for at blive valgt som Københavns biskop. Blandt en lang række tiltag som eventuel biskop nævner Kaj Bollmann en samlet plan for brugen af Københavns kirker, større medvirken fra unge mennesker og et stærkt fokus på gudstjenester og spiritualitet.

Andreas Christensen er den yngste af de fem kandidater og har sit kirkelige virke som sognepræst på Østerbro i København. Han fortæller, at han så sent som i søndags tog beslutningen om at stille op til bispevalget, og han har et helt klart defineret mål med sit kandidatur.

– Jeg vil være biskop i 10 år. I fællesskab skal vi ændre borgernes opfattelse af folkekirken. Antallet af kirkegængere skal hæves, og der skal føres en hård markedsføring af den danske højmesse. Den almene dansker skal lære at sige ordet højmesse og vide, hvad det betyder. Hvis en person siger: ”Jeg er ansat i den danske folkekirke”, skal folk vide, at det er et dygtigt menneske, der er tale om, pointerer han.

Endnu har Andreas Christensen ikke tilstrækkeligt mange støtter, og først nu påbegynder han arbejdet med at finde folk, der vil støtte hans kandidatur.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​