Det er mig komplet uforståeligt, at et par forældre nu vil gøre det til et lovgivningsanliggende, om der må bedes Fadervor på danske folkeskoler eller ej. Loven er ganske klar: Den slags beslutninger træffes decentralt af skolens ledelse. Og sådan som jeg har forstået praksis på de to involverede skoler, bedes bønnen i forbindelse med en morgensamling, som også tjener andre formål end bønnen.
I Danmark er den evangelisk lutherske kirke den danske folkekirke, og folkeskolen er det danske folks skole. Derfor er det for mig at se helt naturligt, at skoledagen indledes med en salme eller sang, og at der bedes Fadervor. De elever, der tilhører et andet trossamfund (f.ex. jødisk eller muslimsk)behøver jo ikke aktivt at deltage i bønnen, men de tager ingen skade af at opleve, hvad der er en vigtig del af den danske kultur. Skulle deres sarte sjæle alligevel ikke kunne tåle at høre skolelederen bede den bøn, Vorherre Jesus Kristus selv har givet os, må man finde en friskole til dem, så de ikke tager varig skade.
Det gælder ikke blot elever med en anden religion end kristendommen, men også børn, deres forældre mener er ateister. De fleste af denne gruppe er formodentlig døbt. Det gælder i hvert fald dét barn, hvis mor, Annette Andersen, med gru opdagede bedende den kristne bøn, og som til hendes rædsel fremsatte kristne påstande i hjemmet. Her hjælper skolen blot med at holde det påbud, forældrene og fadderne blev pålagt ved dåben: At oplære barnet i den kristne tro. Hvis skolen ikke gav en hjælpende hånd, hvordan skulle barnet så kunne danne sig en mening om kristendommen, således at det til sin tid kunne tage stilling til, om det vil konfirmeres eller ej. Konfirmeres i hvad? I en kristen tro, det overhovedet ikke kendte til!
Jeg håber ikke, at nogen ansvarlig politiker vil fiske i rørt vande og lade sig styre af det minoritetstyrrani, der kunne komme ud af at føre denne debat fra skolebestyrelsens mødelokale til Christiansborg.
Sker det alligevel, vil det næste blive et forbud mod at afsynge f.ex. "Der er et yndigt land" eller mod at flage med Danebrog.

Med venlig hilsen og tak for Erik Bjeragers udmærkede lederartikel i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Carsten Snedsted. mailto:snedsted@c.dk (Odense).

Jeg synes ikke, at fadervor hører til i skolen.
Der er mange danskere, som har lagt afstand til kristendommen og ønsker det sådan. Så skal man vel ikke snige det tilbage ind ad bagdøren.
Jeg synes, at både religion og politik er en privatsag, som man selvfølgelig skal lære om og diskutere i skolen. Men den ene religion/politisk overbevisning skal ikke være fast installeret.

Uforståeligt at man blander religion og skolegang sammen. En folkeskole + en statsreligion blandet sammen er ikke noget man kan byde vore børn nutildags. At ikke- eller anderledestroende reagerer er så ganske forståeligt. Fadervor hører ikke hjemme i skolen.

Hvilken reaktion ville man ikke få hvis man på de skoler hvor eleverne var mere etnisk blandede f.eks. valgte at udsende muslimske bønner over højtaleranlægget hveranden uge for at tilgodese alles behov for anerkendelse? Jeg har en eller anden fornemmelse af at en eller anden ville synes det var upassende.

Brug da tiden i skolen på at lære vore børn nogle grundlæggende praktiske færdigheder og overlad religionen til forældrene.

Tilsvarende kunne vi passende lægge juleklip, fastalavn, påskeharer/kyllinger og andre afguder udenfor skoletiden, til de forældre som mener at disse ting har stor betydning for opvæksten. Måske vore små poder kunne få en mere kvalitativ skolegang ud af det...