Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirker: Derfor er vi på Facebook til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirker: Derfor er vi på Facebook

Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt-dagblad.dk har spurgt tre kirker, hvorfor de har oprettet en profil på Facebook

Frederikssund Kirke, 29 medlemmer

Da organist Helgi Breiner oprettede en personlig profil på Facebook, lavede han også en gruppe for Frederikssund Kirke.

- Jeg tænkte, det kunne være en måde at gøre opmærksom på kirken på. Indtil videre er der næsten kun medlemmer, som jeg har haft kontakt med i forvejen. Nu eksisterer den, og så må vi se, hvad det bliver tid, fortæller Helgi Breiner.

Gruppen har eksisteret et par måneder og har i dag 29 medlemmer. På gruppens Facebook-side ligger nyt om arrangementer i kirken.

Annonce
- Udover mig selv har også sognemedhjælperen og formanden for aktivitetsudvalget mulighed for at sende nyt om arrangementer til gruppen. Der har ikke været noget succeskriterium. Nu er den oprettet, og så kan det være, den får sit eget liv, siger Helgi Breiner.

Mosede Kirke, Greve, 10 medlemmer

Kirketjener Carsten Jørgensen har oprettet profilen for Mosede Kirke, der efter et par uger har fået 10 medlemmer.

- Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad Facebook helt kan bruges til, men jeg gjorde det, fordi vi er en del, der kommer i kirken. Der var en tanke om, at det skulle bruges som forum, men der går nok nogle år, siger Carsten Jørgensen.

Selv tror han ikke, at profilen på Facebook får den store succes.

- Jeg tror, Facebook er overdrevet. Jeg tror ikke, du får de unge til at være fysisk i en kirke på det grundlag alene - så skal du lave noget, der samler folk, siger han.

Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, 176 medlemmer

Sognepræst Marlene Lindsten oprettede Vor Frelsers Kirke på Facebook i efteråret.

- Jeg gjorde det, fordi flere andre havde gjort det allerede, og vi måtte også vise, at vi følger med tiden. Det er en måde at få vores arrangementer ud til et større socialt netværk, som vi ikke normalt ville nå ud til. Måske er der nogle folk, som opdager en koncert, eller bliver lokket med af en ven, siger Marlene Lindsten.

Hun har selv inviteret alle sine Facebook-venner til at blive medlem af gruppen. Det er også muligt at oprette et arrangement og invitere alle gruppens medlemmer til at deltage.

- Vi kan blandt andet bruge til at få en fornemmelse for, hvor mange der vil dukke op til et arrangement.

Marlene Lindsten er glad for det høje medlemstal, som kun er overgået af Brorsons Kirke på Nørrebro, der har 251 medlemmer.

- Hvis der kun havde været 50 i gruppen, havde det været lidt øv, men jeg synes, 176 er imponerende. Det kan måske være med til, at folk bliver lidt mindre bange for kirken, når det spreder sig i vennekredsen. Og så skaber det også en forpligtelse - når man ser, at der en gruppe, der bakker op om kirken, vil man gerne holde nogle gode arrangementer, siger sognepræsten.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​