Gazas uafhængighed ligger i Israels lomme

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, der samler oplysninger om situationen i de besatte palæstinensiske områder, bliver mange fiskere chikaneret af kystvagterne, mens de røgter deres garn. Unge drenge er blevet tvunget til at hoppe i vandet fra deres fiskerbåd og bjærge sig hen til patruljeskibe, hvor de er blevet kropsvisiteret og bagbundet for derefter flere timer senere at blive smidt tilbage i vandet.

Kontrol med personer og varer mellem Gaza og Vestbredden.

Palæstinensere fra Gaza skal have tilladelse af det israelske militær for at komme ind på Vestbredden. Mange palæstinensere på Vestbredden er til gengæld klassificeret som ”personer, det er forbudt at rejse til udlandet”, hvilket forhindrer dem i at komme til Gaza. Ifølge FN’s organisation for de palæstinensiske flygtninge, UNRWA, er indbyggerne i praksis spærret inde i Gaza.

Kontrol med import og eksport.

Det er Israel, der afgør, hvilke varer, der må komme ind og ud af Gaza. Kontrollen kulminerede med en nærmest total blokade af området i sommeren 2007 som gengæld for Hamas’ raketangreb ind i Israel.

Al eksport fra Gaza er nu forbudt, og importen er begrænset til et minimum af fødevarer, medicin og anden nødhjælp. Der kommer ingen råvarer ind i området, hvilket gør det umuligt for virksomheder at fungere. B’Tselem skønner, at 90 procent af alle virksomheder har måttet lukke.

Israel har også skåret ned på forsyningerne af brændstof og elektricitet. Manglen på strøm betyder blandt andet, at vandværkerne ikke fungerer normalt. 30 procent af indbyggerne har kun adgang til rent vand mellem fire og otte timer om dagen. Amnesty International fortæller, at mellem 50 og 80 millioner liter beskidt spildevand hver dag løber ud i Middelhavet, fordi spildevandsanlæggene ikke får strøm nok.

Kontrol med folkeregistret.

Ifølge den anden Oslo-aftale fra 1995 skulle Israel overdrage ansvaret for folkeregistret til de palæstinensiske selvstyreområder, men det er kun sket i yderst begrænset omfang. Det betyder, at det er Israel, der definerer, hvem der er ”palæstinenser” og hvem, der er en ”udlænding”. Det har konsekvenser for, hvordan den pågældende person kan bevæge sig rundt. Det er også Israel, der afgør, om en palæstinenser har lov til at flytte bopæl fra Gaza til Vestbredden.

Kontrol med patienters behandling uden for Gaza.

Den israelske højesteret gav i sommeren 2007 den israelske regering medhold i, at det kunne være en forringelse af livskvaliteten, hvis en patient mister en arm eller et ben – men at det ikke nødvendigvis bringer vedkommendes liv i fare, og derfor er den pågældende ikke automatisk berettiget til at få medicinsk behandling uden for Gaza.

Afgørelsen er et led i de israelske myndigheders kontrol med, hvilke palæstinensiske patienter der får lov til at blive behandlet uden for Gaza.

Kontrol med moms og afgifter.

Det er Israel, der har ansvaret for at opkræve moms og afgifter på vegne af det palæstinensiske selvstyre. Aftalen er, at beløbene skal afregnes hver måned. Ordningen giver Israel mulighed for at forsinke udbetalingen af penge og gør det svært for de palæstinensiske myndigheder at betale sine udgifter til tiden, blandt andet lønninger.

Det er også Israel, der afgør, om hjælpeorganisationer kan fritages for moms.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk