Det skal fortsat være op til den enkelte skole, om den vil bede fadervor. Sådan lyder meldingen fra et flertal af folketingets uddannelsesordførere, som nægter at gøre sagen om fadervor i folkeskolen til et politisk problem.

– Det er helt og aldeles et lokalt anliggende. Det er at lave drama ud af noget, som voksne mennesker burde kunne finde ud af ved at tale sammen. Hvis forældrene har et problem, må de henvende sig til skolen og diskutere sagen med dem. Det er ikke noget, vi skal blande os i på Christiansborg. Hvis man ikke bryder sig om det, der foregår på barnets skole, kan man flytte det til en anden. Eller man kan fritage det for at deltage i fadervor, fastslår De Radikales uddannelserordfører, Marianne Jelved.

Lignende kommentarer kommer fra uddannelsesordførerne fra SF og De Konservative.

– Fri mig fra et samfund, hvor 179 mennesker på Christiansborg skal bestemme over alt, hvad der foregår i daginstitutioner og folkeskoler rundt om i landet, hvor kompetente forældrebestyrelser, som det er i dag, har relativt stor medindflydelse. Forældre får tilsyneladene sværere ved at leve med fællesreglerne, men det ender med, at vi får en statskole frem for en folkeskole, hvis alt skal kontrolleres fra Christiansborg, siger Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Charlotte Dyremose fra De Konservative fortsætter i samme spor:

– Folkeskolen præger på mange måder vores børn. Det er et af vilkårene. Hvis man som forælder er utilfreds med det, der foregår på børnenes skole, må man tage det op med den lokale skolebestyrelse. Det skal vi politikere ikke blande os i. Når det er sagt, synes jeg personligt, det er fint, at nogle skoler vælger at fastholde de traditioner og værdier, som de har værnet om gennem mange år, siger Charlotte Dyremose.