Else Marie Nygaard |
22. juli 2006
DET SELVUDVIKLENDE MENNESKE: I stedet for at lade frustrationerne ulme besluttede familien Riberholdt at investere i samtaler hos en familiecoach. Det fik dem til at se på deres familieliv med nye øjne
Det kunne ikke blive ved med at gå. Betina Riberholdt, 30 år, og Jimmy Riberholdt, 34 år, var enige om, at de ikke levede det liv, de gerne ville. I hverdagene løb de stærkt, og når de nåede frem til weekenden, var der altid noget på programmet.
Skulle nogen have set gennem ruderne i deres hjem på hovedgaden i Snejbjerg for godt et år siden, ville de have set et par, som var glade for hinanden, men som havde hænderne fulde: Begge var studerende og arbejdede sideløbende. Anne-Sophie og lillebror Noah var begge blebørn, der var ofte gæster, og hjemmet var centrum for diverse gør det selv-projekter.
– Jeg følte, jeg gik rundt nede i et hul. Hverdagene fungerede ikke særlig godt. Jeg havde det, som om dagene bare skulle overstås, siger Betina Riberholdt, og hendes mand tilføjer:
– Weekenderne var heller ikke, som de skulle være, for vi løb rundt. Af natur er vi begge sociale typer, så vi gik til alle børnefødselsdage i familien og i vennekredsen, samtidig med at vi gerne ville give vores børn nogle oplevelser og prøvede at komme i svømmehal og Zoologisk Have, så tit det kunne lykkes.
De havde ikke ondt i parforholdet, men i takt med, at de så flere skilsmisser blandt par i omgangskredsen, blev de udfordret til at gøre noget ved deres ulmende utilfredshed med hverdagen.
– Vi kunne se, at det hele gik op i pligter, og at vi ikke lavede noget, hvor vi kunne slappe af. Hvis vi sad og hyggede os, var der hele tiden noget vasketøj, der skulle ordnes, siger Jimmy Riberholdt.
Når de talte med vennerne om deres utilfredshed, var der ikke mange, der kunne forstå, hvad de klagede over. Den typiske bemærkning lød: "Hverdagen er vel hård, når man har små børn og mange jern i ilden?"
Men hun var sikker på, at de måtte kunne ændre noget. Hun blev derfor interesseret i coaching, som er en teknik, der handler om at opdage og udnytte ens fulde potentiale, og fandt en familiecoach, også kaldet familietræner. Skønt de var enige om, at de måtte gøre noget, syntes han, at det lød voldsomt at hyre en familietræner.
Inden deres første møde med coachen, fik de tilsendt et omfattende spørgeskema, hvor de skulle svare på spørgsmål om sig selv og deres forestilling om et godt familieliv. Hjemmearbejdet blev grundlaget for de fem samtaler med coachen. Han kunne se af svarene, at de havde høje idealer for deres familie, men ondt i tiden. Kunne de ikke selv have talt sig frem til det, hvis de havde brugt de 7500 kroner til konsulenten på barnepige og en forlænget weekend på en kro? De ryster på hovedet. I genfortællingens form kan det lyde enkelt, hvad coachen har hjulpet dem til, men efter hver samtale var der konkrete ting, de skulle ændre på og gøre sig erfaringer med inden næste samtale.
Målet med samtalerne var at give familien en større glæde ved hverdagen, og mange af coachens spørgsmål var fokuseret på hverdagsrutinerne. Efter at Anne-Sophie og Noah var kommet til verden, havde Jimmy Riberholdt ofte brokket sig over, at hans kone var stresset. Hun gav ham ret i kritikken, men var samtidig frustreret over, at hun følte sig presset i sit eget hjem.
– I en lang periode sov jeg fra midnat til klokken fem, hvor jeg stod op for at lave lektier eller ordne vasketøj. Jeg sov også dårligt i den periode, for inden jeg skulle sove, ville jeg helst planlægge næste dag i mit hoved, siger Betina Riberholdt.
Sammen med coachen gennemgik parret, hvad der kan beskrives som et mentalt ombygningsprojekt. Dagens gang blev gennemgået minutiøst af coachen, der efterfølgende spurgte ind til deres adfærd.
– Jeg blev rost for at være god til at slappe af, men det blev også tydeligt, at når jeg gik ind i stuen og tog en slapper, blev Betina mere og mere stresset, siger Jimmy Riberholdt.
Coachen mente, at Betina Riberholdt trak et for stort læs i hjemmet. Hvorfor var det hende, som bragte og hentede børnene og stod for madpakkerne? Hvad ville der ske, hvis Jimmy Riberholdt lavede madpakker og bragte og hentede børnene?
– Jeg havde det indtryk, at Betina helst ville gøre det, for hun troede ikke, at jeg var god nok til det. Men aftalen blev, at vi i en måned skulle lade mig gøre de ting. Og det gik jo, siger Jimmy Riberholdt.
– Gennem spørgsmålene fik han os til at få ideerne selv, siger Betina Riberholdt, der for eksempel blev enig med Jimmy om at lade være med at gøre rent i ugens løb og droppe oprydningen, når der kom gæster.
Coachen spurgte, hvad der var vigtigt for dem, og han fandt ud af, at de begge havde behov for et socialt liv uafhængigt af hinanden. Som gammel håndværker var det ofte Jimmy Riberholdt, der kyssede familien farvel for at tage ud og hjælpe venner med noget praktisk og samtidig hygge sig.
– Betina var ikke god til at komme ud og hygge sig. Når hun mødtes med veninderne, var hendes hoved herhjemme, og hun var dårlig nået at komme på café, før hun var hjemme igen, siger han. I dag har hans kone en pigeklub, som hun mødes med hver anden uge, mens han har fået en ugentlig aften til vennerne.
Det er snart et år siden, de havde den sidste samtale med coachen. Og de konstaterer, at det er lykkedes at lave om på indgroede vaner, og at deres familieliv har fået et kvalitetsløft.
– Jeg er ikke stresset på samme måde, og jeg er blevet bedre til at leve i nuet. De kræver mod, for når jeg ser på naboens have, som er absolut perfekt, kan jeg se et synligt bevis for, at der er ting, vi har valgt fra, fordi vi må gå på kompromis med vigtigere ting, hvis alt det ydre skal være perfekt, siger Betina Riberholdt, og Jimmy Riberholdt tilføjer:
– Vi er blevet bedre til at grine og bare gå og lave ingenting.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkFaktaFamilien Riberholdt
**Jimmy Riberholdt er udlært bygningsmaler, men har de seneste godt tre år uddannet sig til pædagog og arbejder i dag på en institution for udviklingshæmmede. Samtidig har Betina Riberholdt læst til folkeskolelærer og været vikar sideløbende med studiet. De har boet sammen i ni år og været gift i fire år. Familien tæller desuden Noah på tre år og Anne-Sophie på fem år.
Fakta
Familiecoaching
**Familiecoaching er ikke terapi, men kan sammenlignes med en værktøjskasse. En coach giver ikke råd, men stiller spørgsmål på baggrund af en viden om den konkrete families situation. Et coachingforløb strækker sig typisk over fire-fem samtaler. Det er ganske få danske familier, der kontakter en familiecoach, men i USA er der tusinder af coaches, som har specialiseret sig i at arbejde med familien.
**Bo Bresson er civilingeniør, men vil helst tituleres far. I 10 år har han arbejdet med familielivets udfordringer og gjort det til en levevej og tilbyder familiecoaching.
**Han har gennemført coachingforløb for omkring 50 familier, deriblandt familien Riberholdt. Han er stødt på megen skepsis over for disciplinen og mener, at tanken om at hyre en familiecoach har været fjern for de fleste. Samtidig ser han en holdningsændring i danskernes syn på familien, der får de enkelte familier til i højere grad at tage ansvar for trivslen i familien. De familier, som Bo Bresson har coachet, har typisk ønsket sig mere tid, nærvær og fællesskab i hverdagen.
Det selvudviklende menneske
Personlig udvikling er et must. Ingen slipper for det – det gælder i arbejdslivet, i skolen og i det private liv. Men er der forskel på før og efter udviklingssamtalen, mødet med den personlige coach eller den professionelle vejleder? Og hvor skal vi egentlig hen – og ikke mindst hvorfor? Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på en af tidens helt store tendenser. Med et netabonnement kan man læse tidligere artikler på
www.kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad