Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Farvel til fadervor? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til fadervor?

Debat om fadervor i folkeskolen. -

2 debatindlæg Hold mig opdateret

I stedet for at afskaffe fadervor har jeg et alternativt forslag, som lægger op til en pluralistisk dialog

Nu ruller debatten om fadervor i de danske folkeskoler. Og med det nyeste eksempel fra Nr. Nissum har vi nok ikke set den sidste klage over, at fadervor hører med til den obligatoriske morgensamling i en folkeskole!

Vi kan bare skele til Norge, hvor nogle forældre fik medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, da de klagede over, at deres barn var blevet udsat for forkyndelse i kristendomsfaget, hvilket har ført til en ændring af faget! Det interessante er, at der faktisk i den norske skolelov står, at børnene skal opdrages i den kristne tro, mens skolen i Danmark siden 1975 har været en sekulær skole, som ikke har religiøs dannelse til formål. På den baggrund kan man nok forudse, at der er ganske stor sandsynlighed for, at forældrene, hvis de går videre til Menneskerettighedsdomstolen, vil få medhold i deres klage!

Men hvis vi giver eleven medhold og afskaffer fadervor i skolen, lukker vi så ikke op for en glidebane, hvor det næste bliver, at eleven ikke må synge den danske kulturskat af salmer, ikke må deltage i kristendomskundskab, ikke må gå til juleafslutning i kirken med mere?

Annonce
Da jeg flyttede til Vestjylland for 10 år siden og fortalte mine københavnske venner, at nogle skoler bad fadervor, troede de ganske enkelt ikke på mig! Det kunne aldrig forekomme i den sekulariserede storby! Og i de mellemliggende 10 år er der sket en hel del i samfundsudviklingen: Man er blevet mere opmærksom på indvandring og integration af mennesker fra andre kulturer med andre religioner.

Denne udvikling har ført i to retninger: Enten har man imødekommet de nye kulturers traditioner og ladet dem beholde dem – til tider med manglende integration til følge. Det er det, der hedder multikulturalisme. Eller man har holdt krampagtigt fast i sin egen tradition og argumenteret for en nationalistisk danskhed, hvor alt ikke-dansk ikke hører hjemme. Det kan man kalde monokulturalisme.

HVOR STÅR SKOLERNE i denne debat, når de i skolebestyrelserne beslutter at opretholde fadervor? De vælger den monokulturalistiske vej og argumenterer med, at fadervor er en umistelig del af dansk kultur, som det er vigtigt, at børnene indføres i. Men dermed har man jo også sagt, at kristendommen er en umistelig del af det at være dansk, og dermed bliver det virkelig svært for andre end etnisk danske medlemmer af folkekirken at finde plads i landet!

I dag taler man meget om samfundets sammenhængskraft. Skal det være den danske kultur med stort D, herunder kristendom, flæskesteg og bajere, eller skal det være mere grundlæggende værdier, såsom demokrati, frihed, lighed og andre basale menneskerettigheder?

Jeg tilslutter mig det sidste – herunder naturligvis frihed til og frihed fra religion! Men hvordan skal dette så praktiseres i den enkelte skole? I stedet for at afskaffe fadervor har jeg et alternativt forslag, som lægger op til en pluralistisk dialog: Man kunne spørge forældrene, der havde klaget, hvilke grundlæggende værdier, de mener, er vigtige at give videre til børnene hver morgen! Måske vil de henvise til FN’s menneskerettighedserklæring? Måske vil de henvise til filosoffer, digtere eller andre, som de mener, har noget vigtigt at sige om det at være menneske?

Så kunne man ved siden af fadervor for eksempel læse et digt op, som man senere i klassen kunne tale om og blive klogere af. Måske kunne man fortælle om skabelsen af Menneskerettighedserklæringen, eller man kunne berette om den vise filosof Sokrates, grundlæggeren af al vesterlandsk filosofi, som gik rundt i Athen og sagde: ”Det eneste, jeg ved, er, at jeg ingenting ved!”

Dorete Kallesøe,

seminarielektor og cand.theol.,

Vesterlemtorp 19, Lemvig
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Farvel til fadervor?

Paulus, publiceret d.09/01 02:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Farvel til fadervor?
Vore danske demokratiske værdier er baseret på kristendommen. Ifølge vores demokratisk vedtagne Grundlov er Danmark et kristent land. Vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed.

Iøvrigt er kristendommens adskillelse mellem evangelium og lov forudsætningen for vores demokrati.
Del Link

Re: Farvel til fadervor?

gitte4, publiceret d.13/01 11:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Farvel til fadervor?
Jeg ser sådan på bønnen og bønnens magt, at alt hvad der er vanemæssigt når slet ikke til Gud. Bønnen skal fødes i ens hjerte,da vil selv det svageste råb om hjælp nå til Gud. I bønnen mødes vores vilje til lyset og det gode med Hans vilje og kærlighed.
Hvad med alle de elever i skolen, som ikke føler noget for det ? Er det ikke snarere forældrenes opgave , at formidle en holdning til en tro eller ikke tro ?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​