Dorete Kallesøe |
8. januar 2009
I stedet for at afskaffe fadervor har jeg et alternativt forslag, som lægger op til en pluralistisk dialog
Nu ruller debatten om fadervor i de danske folkeskoler. Og med det nyeste eksempel fra Nr. Nissum har vi nok ikke set den sidste klage over, at fadervor hører med til den obligatoriske morgensamling i en folkeskole!
Vi kan bare skele til Norge, hvor nogle forældre fik medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, da de klagede over, at deres barn var blevet udsat for forkyndelse i kristendomsfaget, hvilket har ført til en ændring af faget! Det interessante er, at der faktisk i den norske skolelov står, at børnene skal opdrages i den kristne tro, mens skolen i Danmark siden 1975 har været en sekulær skole, som ikke har religiøs dannelse til formål. På den baggrund kan man nok forudse, at der er ganske stor sandsynlighed for, at forældrene, hvis de går videre til Menneskerettighedsdomstolen, vil få medhold i deres klage!
Men hvis vi giver eleven medhold og afskaffer fadervor i skolen, lukker vi så ikke op for en glidebane, hvor det næste bliver, at eleven ikke må synge den danske kulturskat af salmer, ikke må deltage i kristendomskundskab, ikke må gå til juleafslutning i kirken med mere?
Da jeg flyttede til Vestjylland for 10 år siden og fortalte mine københavnske venner, at nogle skoler bad fadervor, troede de ganske enkelt ikke på mig! Det kunne aldrig forekomme i den sekulariserede storby! Og i de mellemliggende 10 år er der sket en hel del i samfundsudviklingen: Man er blevet mere opmærksom på indvandring og integration af mennesker fra andre kulturer med andre religioner.
Denne udvikling har ført i to retninger: Enten har man imødekommet de nye kulturers traditioner og ladet dem beholde dem – til tider med manglende integration til følge. Det er det, der hedder multikulturalisme. Eller man har holdt krampagtigt fast i sin egen tradition og argumenteret for en nationalistisk danskhed, hvor alt ikke-dansk ikke hører hjemme. Det kan man kalde monokulturalisme.
HVOR STÅR SKOLERNE i denne debat, når de i skolebestyrelserne beslutter at opretholde fadervor? De vælger den monokulturalistiske vej og argumenterer med, at fadervor er en umistelig del af dansk kultur, som det er vigtigt, at børnene indføres i. Men dermed har man jo også sagt, at kristendommen er en umistelig del af det at være dansk, og dermed bliver det virkelig svært for andre end etnisk danske medlemmer af folkekirken at finde plads i landet!
I dag taler man meget om samfundets sammenhængskraft. Skal det være den danske kultur med stort D, herunder kristendom, flæskesteg og bajere, eller skal det være mere grundlæggende værdier, såsom demokrati, frihed, lighed og andre basale menneskerettigheder?
Jeg tilslutter mig det sidste – herunder naturligvis frihed til og frihed fra religion! Men hvordan skal dette så praktiseres i den enkelte skole? I stedet for at afskaffe fadervor har jeg et alternativt forslag, som lægger op til en pluralistisk dialog: Man kunne spørge forældrene, der havde klaget, hvilke grundlæggende værdier, de mener, er vigtige at give videre til børnene hver morgen! Måske vil de henvise til FN’s menneskerettighedserklæring? Måske vil de henvise til filosoffer, digtere eller andre, som de mener, har noget vigtigt at sige om det at være menneske?
Så kunne man ved siden af fadervor for eksempel læse et digt op, som man senere i klassen kunne tale om og blive klogere af. Måske kunne man fortælle om skabelsen af Menneskerettighedserklæringen, eller man kunne berette om den vise filosof Sokrates, grundlæggeren af al vesterlandsk filosofi, som gik rundt i Athen og sagde: ”Det eneste, jeg ved, er, at jeg ingenting ved!”
Dorete Kallesøe,
seminarielektor og cand.theol.,
Vesterlemtorp 19, Lemvig
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad