DER MÅ VÆRE FRIHED til at undlade at bede med på fadervor ved morgensang. Men der er næppe nogen folkeskole, som vil hævde andet.

Må man bede fadervor ved skolens morgensang? Erik B. Jensen fra Humanistisk Samfund kalder det et brud på FN’s børnekonvention og sætter undervisningsministeren i rette: ”Vi mener ikke, at undervisningsministerens forsøg på at undskylde skolens praksis stemmer overens med praksis i et sekulært samfund. Det er i strid med FN’s børnekonvention, der eksplicit lover børn frihed fra religion.”

HVIS MAN LÆSER konventionens tekst, viser det sig dog hurtigt, at der er tale om en løs påstand. Der er nemlig ingen formulering om ”frihed fra religion”. Derimod er der flere andre formuleringer, der lige så vel kan anvendes som argumenter for fadervor i skolen.

For eksempel i artikel 8: ”Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet ...” Hertil er der at sige, at hvis døbte mennesker skal bevare deres kristne identitet, er bønnen uopgivelig. Man kan derfor med fuld ret hævde, at et fadervor i skolen er en aldeles rimelig praksis i lyset af barnets ret til at bevare sin kristendom.

Eller artikel 14: ”Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene (...) til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.”

Formuleringen her er relevant, fordi forældre til døbte børn har forpligtet sig på oplæringen af dem. At skolen iagttager og faciliterer denne pligt, er en stolt tradition i dansk samfundsliv. En tradition, der i øvrigt videreføres og udbygges mange steder for tiden i det voksende lokale samarbejde mellem kirker og skoler.