Kristendomsforståelse er vel ikke mere relevant end f.eks. arbejdsmarkedsforståelse, politisk, psykologisk o.m.a slags forståelser? Vist har kristendommen betydet noget, men der er da meget andet som har betydet meget mere for vores kultur.
Vikingetiden, oplysningstiden og videnskaben, den teknologiske udvikling, turismen og m.m. så hvorfor skal der gøres en hel masse ud af en usikker sag som troen?
Den er kirkens sag, ikke skolernes. Her gælder det viden.
Det må være formålet, mens religion er holdning, som ikke bør være et formål med folkeskolen.

Der er ofte meget langt imellem, at jeg glæder mig over udspil og/eller udtalelser fra DF. Men i øjeblikket har partiet glædet mig på to fronter.

Jeg er meget glad for partiets ønske om at indskrive kristendom i skolens formålsparagraf. En rigtig god idé.

Og så glæder jeg mig over DF´s klare og utvetydige udtalelser omkring Israel og jøder. Her kan jeg følge jer fuldt ud.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

Et glimrende forslag fra Dansk Folkeparti.

Som man nok har forstået har vi i DF en lille gruppe af MF'er, der ikke helt forstår oprindelsen til vore sæder og skikke.

Kristendom skal naturligvis ikke ind i skolens formålsparagraf, og er ej heller hvad langt de fleste medlemmer af DF agiterer for.

Hvad derimod skal ændres er den alt for lave vægtning af dansk kultur og historie i Folkeskolen. Her skal vi øge forståelsen af hvem vi er, fra Bronzealder til og med Vikingetid. Herefter vil det stå klart for alle, hvorfor vi nu er som vi er.

Vi kan heldigvis stadig være i stue sammen til trods for uenigheden om dette punkt.

Odinkar skriver: "Hvad derimod skal ændres er den alt for lave vægtning af dansk kultur og historie i Folkeskolen. Her skal vi øge forståelsen af hvem vi er, fra Bronzealder til og med Vikingetid. Herefter vil det stå klart for alle, hvorfor vi nu er som vi er.

Vi kan heldigvis stadig være i stue sammen til trods for uenigheden om dette punkt."

Naturligvis kan man være i stue sammen trods uenighed. Uden uenighed ingen debat, uden debat ikke noget levende demokrati.

Iøvrit er jeg meget enig med dig i, at man i folkeksolen skal lægge mere vægt på historie og dansk kultur. Også enig i, at vores oldtid, stenalderen, bronzealderen og jernalderen skal spille en vigtig rolle her. Er selv tidligere historielærer og har været dybt engageret i Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, hvor jeg i en årrække var formand for venneforeningen. Jeg er helt med på, at der skal lægges større vægt på historieundervisningen og herunder dansk kultur. Men når vi taler dansk kultur, så taler vi også Grundtvig og højskolebevægelsen, der i sit udgangspunkt var stærkt præget af kristendom. Vi taler også om Grundtvigs salmer og en lang række andre salmer af Kingo, Brorson, Ingemann m.fl. Salmerne er også en væsentlig del af vores kultur og de udspringer af kristendommen og kristentroen, som også er væsentlige sider af vores mangeårige kultur. Tingene kan ikke sådan skilles ad.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

@Odin

Naturligvis skal vikingetiden m.v. også ind i undervisningen, men vi er altså et land, der er dybt præget af 1000 års kristendom. Uden forståelse af kristendommen, som en væsentlig del af danskheden, forstår du ikke Danmark, dansk kultur og danske værdier.

PS. Iøvrigt var Grundtvig meget optaget af de nordiske guder...

Lad os endelig få mere Grundtvig og Holberg frem til ungdommen. De var jo intet mindre end geniale mennesker, der havde en fantastisk forståelse for hvem vi var, og er.

”AT vi leve i en Hedningtid, det har jeg længe vidst”

N.F.S. Grundtvig: Om Afguderie (22. juni 1813)

DF udspil om indførelse af kristendom i folkeskolens formålsparagraf ser jeg kun som endnu et udtryk for provokation. En sådan paragraf er unødvendig, så længe Kristendomkunskab er et obligatorisk fag i folkeskolen.


https:/www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25182

Der er megen debat omkring Fadervor i skolerne, der skader jo ikke at diskutere, det er vel også den eneste måde vi kan lære at respektere hinanden og godkende andres synspunkt.

For mig er der megen god mening med både morgensamling, morgensang og den daglige morgenbør (Fadervor).

Til alle dem, som protesterer så kraftig, kan jeg kun sige, at hvis de er helt overbeviste om, at de ikke har brug for at sige "Forlad mig min skyld", ville verden se anderledes ud, det ville være en langt bedre verden at leve i.

Vi lever i et land, hvor kristendommen stadig spiller en stor rolle og hvor kristendommen er statsreligion, hvor vi skla værne om de vigtigste værdier. Den allervigtigste værdi vi har at værne om, er vores troværdighed. Da forældre lader deres børn døbe, i hvert fald den allerstørste del (vidst et sted mellem 80 og 90 %)hvor de pålægges og har lovet at lære deres børn om den Gud, som de er døbt til at tilhøre, er det eneste der sker, at skolen også her overtager en opgave, som forældre ikke har tid til at udføre på forsvarlig vis.

For mig at se, ville det være mere indlysende, om forældrene agde et stort tak til de skoler, som endnu lærer børne om hvad kristendommen også er.

Nogle har fremført, at religion er en privat sag, det er helt forkert, religion har netop det særlige ved sig, at den kræver af mennesker, at de på en eller anden måde forkynder det til andre mennekser, se Johs. 28 vers 18 - 20.

Kære Johannes

Jeg er helt enig i dit indlæg, og det er jo netop påfaldende, at så mange bliver døbt og konfirmeret i den kristne tro og slet ikke kender Fadervor eller har et forhold til bøn overhovedet.

Jeg er ikke selv spor "Helle" i forhold til bøn og bibellæsning, men jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, at begge mine børn har været de ENESTE, som har kendt og kunnet huske Fadervor, da de startede konfirmationsforberedelse. Og den eneste lille bitte ting, jeg har gjort i forhold til Fadervor og mine børn, er at have bedt Fadervor for dem, da de var små, inden jeg sang go'natsang for dem. Jeg har aldrig krævet af dem, at de skulle kunne huske den, men det kom helt naturligt, at de også sagde ordene. Og det har så åbenbart lagret sig i hukommelsen.

Der har andetsteds i debatten også været fremført det synspunkt, at bøn er en inderlig fordybelse, hvor man skal forstå ordene i bønnen og ikke bare skal lære den udenad. Og det er da på sin vis helt rigtigt. Og så alligevel ikke ... Meget udenadslære kan jeg ikke se nogen mening i, men lige her synes jeg ikke, at det er skadeligt og intetsigende at kunne denne Fadervor som en "remse". For en remse vil det altid være, LIGE INDTIL den dag hvor man SELV får brug for at bede til Gud. Først da bliver Fadervor en bøn for den enkelte.

Og i sådan en situation, som for det enkelte menneske næsten altid vil være en afmagtssituation i smerte, sorg eller frygt, ER det en stor hjælp at kunne - EN REMSE udenad. Og det kan være en utrolig hjælp til at finde ind til at forstå, hvad bøn er for noget, og at bøn også mange gange kan bestå af bare ét enkelt ord. "Tak" eller "Hjælp".

Fadervor kan som en udenadslært remse som sagt komme det enkelte menneske til hjælp i svære livssituationer, hvor alt andet er kaos. Så jeg kan slet ikke forstå, at der kan være så stor modstand imod så kærlige, gode og hjælpende ord. Ord som kan skabe en ro og et håb i det at være menneske.