Der var engang et bibliotek

Trykkekunstens opfindelse i 1452 udgør et vendepunkt for bibliotekerne. Det bliver efterhånden billigere at fremstille bøger i kopi.

I 1479 blev Københavns Universitet oprettet og tre år senere universitetsbiblioteket. Man indsamlede religiøse og juridiske bøger. I 1624 fik bibliotekerne ret til et eksemplar af alle bøger, først og fremmest af censurhensyn. Alle bøger og skrifter skulle undersøges for, om de var i modstrid med religionen og loven.

I modsætning til andre lande er størstedelen af den trykte kulturarv bevaret i Danmark. Mange andre landes biblioteker er gået op i røg i berygtede brænde, men Danmark er nu ikke gået helt fri. I 1813 brændte Sorø Akademiets bibliotek og størstedelen af Holbergs bogsamling. Den største katastrofe var branden på universitetsbiblioteket i 1728, hvor en stor samling håndskrifter fra middeladleren gik op i røg.

Med oplysningstankerne kom de private biblioteker. Man oprettede private bogklubber som Dreiers Klub i 1775, hvor borgerstanden mødtes for at diskutere i festligt lag.

Igennem 1800-tallet opstod en række almuebiblioteker og folkelige læseselskaber, som var med til at udbrede læsekundskaben, og i anden halvdel af det 19. århundrede opstod folkebiblioteket med inspiration fra England og USA. I 1909 udkaster Det Kongelige Biblioteks berømte chef, H.O. Lange, ideerne om et sammenhængende system med centralbiblioteker i hvert amt som overbygning på kommunebibliotekerne. I 1920 kom den første bibliotekslov med normer for statsstøtte, professionelt personale og et ideal om folkeoplysning i Grundtvigs ånd. Herfra skete et boom i biblioteksbyggerier. Det kulminerede med en ny lov i 1964, der blev grundlaget for det moderne biblioteksvæsen.

I 2000 kom den seneste bibliotekslov, og i dag diskuterer politikerne igen, hvad et bibliotek er, og hvad det skal rumme i fremtiden.

knudsen@kristeligt-dagblad.dk

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

leder side 16