Jagten på de lokaler støtter til bispevalget er gået ind

Ingen kandidat ønsker tilsyneladende at skubbe vælgere eller stillere fra sig nu ved at komme med for bombastiske udtalelser. For den, der ikke kan samle 75 præster eller menighedsrådsmedlemmer bag sig som stillere til at begynde med, får slet ikke lov til at stille op, når det hele officielt går i gang i begyndelsen af marts.

Men fem emner eller temaer bliver kandidaterne at dømme efter aftenens debat ikke desto mindre nødt til at forholde sig mere aktivt til i de kommende uger og måneder. Det er forholdet mellem kirken og staten. Det er spørgsmålet om velsignelser af homoseksuelle par i kirken. Det er evnen og viljen til at få sat kirken på dagsordenen i det brede mediebillede. Det er kontakten og kendskabet til hele stiftets kirkeliv. Og så til sidst – men måske mest afgørende – at træde i karakter som den rette personlighed, der både indgyder tillid og kan få folk til frivilligt at arbejde for sig.

– Vi skal løsgøre folkekirken fra Kirkeministeriet, som hiver EDB-systemer ned over os, mente provst Palle Thordal, som dog straks fik svar på tiltale fra andre mødedeltagere.

– Vi har mest brug for en inkluderende biskop, der gerne vil sløse med Guds velsignelser, mente Børge Rossing fra Husum menighedsråd, mens sognepræst Jens Bach Pedersen fra Dragør efterspurgte en biskop med medietække:

– Vi har brug for en ny Barack Obama eller Jan Lindhardt i kirken. Vi skal bruge medierne som prædikestol, lød hans vurdering.

Adskillige talere lagde vægt på, at biskoppen ”skulle kende sin kirke” og endog gerne aflægge besøg på Bornholm, som også er en del af stiftet, hvert kvartal.

De mange lovord om især de ikke-tilstedeværende kandidaters personlige integritet og troværdighed og ordentlighed fik endelig kandidat Bollmann til at udbryde:

– Vi er alle gode folk.

Stillere og vælgere skal så nu selv afgøre, hvem af de stadig flere gode folk, der alligevel er bedst.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk