10. januar 2009
Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i folkeoplysningen i at sikre, at alle borgere har lige adgang til oplysning og information – til dannelse. Men bibliotekerne har i disse år vanskeligheder med at udfylde denne vigtige rolle. Det handler om penge og prioriteringer. Bibliotekerne får færre penge, samtidig med at kravet til det lokale bibliotek stiger – det hænger ganske enkelt ikke sammen. Og det er dybt problematisk og kortsigtet at skære ned lige præcis på bibliotekerne i et samfund, hvor viden – og navigering i ekstreme mængder af viden og information – bliver stadig vigtigere. Klogt er det i hvert fald ikke.
De hårde fakta er til at tage at føle på. Der er nedlagt omkring 150 biblioteker over de seneste to år, og som det fremgår af dagens avis har hele 57 procent af landets kommuner i 2009 budgetteret med nedskæringer på bibliotekernes budgetter. Bibliotekerne er således blevet tabere i de kommunale kampe om pengene. Det er det generelle og nedslående billede, som nødvendiggør en mere samlet tænkning om folkebibliotekerne, der rækker ud over den enkelte kommunes budgetter. Der er nemlig i dag intet som helst, der tyder på, at biblioteket som fysisk sted er overhalet, sådan som nogle ellers spåede for år tilbage på grund af internettets udbredelse.
Regeringens kulturpolitik har de senere år haft fokus på bevaring af kulturarv, og al ære til det projekt. Men kulturarv skal i spil, og folkebibliotekerne er præcis en af de institutioner, hvor det sker. Derfor er der grund til at fastholde et højt niveau for bibliotekerne i Danmark.
bsl