11. januar 2009
Næsten 80 procent af Kristeligt Dagblads læsere, der har deltaget i en afstemning på nettet, mener, det er i orden at bede fadervor i skolen
Må folkeskoler holde morgensamlinger, hvor der bedes fadervor?
Spørgsmålet har skabt stor debat, men blandt Kristeligt Dagblads læsere er der bred enighed om, at fadervor godt kan være en del af skolernes morgensamlinger.
I en læserafstemning på nettet, hvor 1036 personer har deltaget, mener 78 procent, at det er i orden at bede fadervor i folkeskolen, mens 22 procent siger nej til fadervor.
Et kristent landPå debatsiderne kommer læsernes holdninger også til udtryk. Her følger et uddrag fra nogle af debatindlæggene:
"Ingen børn er tvangsindlagt til at sige eller bede Fadervor i skolen.
Der kan lyttes til, at andre beder Fadervor! At holde morgensamling ved dagens begyndelse i skolen - enten i den enkelte klasse eller helst i fællesskab - burde være et gode, som forældre støtter og værdsætter", skriver en læser, der kalder sig Nielsen.
"Det bør være obligatorisk, at alle børn lærer Fadervor i skolen. Vi er et kristent land. Det står i Grundloven", skriver en læser, der kalder sig Paulus.
Strafbart?Men der er også læsere, der mener, at fadervor ikke har noget at gøre i den danske folkeskole.
"Nu mener jeg at have hørt, at det er ulovligt at forkynde i de danske folkeskoler. Hvordan synes du selv, at det hænger sammen med morgenbøn i skolen? Rent faktisk burde det være strafbart at gøre", skriver en læser, der kalder sig MalteFnalte.