Men du blev ved med at søge i andre religiøse kredse. Hvorfor?

– Jeg syntes, at der stod ét i Bibelen, og at de kristne gjorde noget andet. I pinsemenigheden oplevede jeg for eksempel, at jeg var mindre værd, fordi mine forældre ikke kom i pinsemenigheden. Samtidig blev der lagt pres på mig i forhold til, om jeg skulle døbes. Men jeg kunne ikke acceptere, at de skulle have et bevis fra mig om, hvorvidt jeg var seriøs med min tro eller ej. Det var jeg, men det var en sag mellem Gud og mig.

Du begyndte at interessere dig for islam. Hvad mødte du her?

– Som 17-årig tog jeg til London og mødte en række muslimer. Vi diskuterede blandt andet forståelsen af treenigheden, der er den markante forskel på islam og kristendommen. Jeg kunne igen og igen se, at islam havde nogle bedre argumenter. Så jeg begyndte at læse bøger om islam. Det var i 1980’erne, så der var ikke meget snak om islam eller muslimer på det tidspunkt, men efter nogen tid fandt jeg frem til Islamisk Kultur Center i Bellahøj, hvor der var en moské, og man praktiserede sunni-islam. Da jeg kom dertil, følte jeg mig hjemme. Jeg blev simpelthen taget med storm. Hurtigt fik jeg kontakt til en konvertitgruppe bestående af tre kvinder. Det hele var meget overvældende, men jeg kunne mærke, at jeg var på rette vej. Igen følte jeg, at Gud havde vejledt mig. Jeg konverterede tre måneder senere, lige da jeg var fyldt 18 år.

Hvad tiltalte dig i islam?

– I kristendommen havde jeg savnet svar på en masse spørgsmål om livet. Dem kunne jeg finde i islam, fordi islam er et helt system. Her fandt jeg hele den pakke, jeg havde søgt efter med både religion, politik og hverdagsliv. Bønnerne tiltalte mig også meget. Jeg oplevede den spirituelle atmosfære, når man beder, og det fællesskab, bønnen giver med andre mennesker. Når man forlader sin bøn, så har man ikke alene gjort sin pligt, man er også blevet fyldt med overskud, glæde og fred. Samtidig føltes det rigtigt, at det var mig, det handlede om, og ikke, hvor jeg kom fra, eller om jeg havde bevis for min tro.

Du har levet med islam i 25 år. Hvad har religionen helt overordnet givet dig?

– Når man lever uden tro, så er det en kamp hele tiden. Det er et hårdt liv uden troen, så jeg er taknemmelig for, at jeg har min tro. Det er jo naturligt, at mennesket tror på noget. Hvis ikke man tror på Gud, så har man forbilleder, og det er i dag mest tv-stjerner eller popidoler. Men man vil tit blive skuffet, når man ser, hvordan David Beckham eller Britney Spears egentlig lever. Men med Gud bliver man ikke skuffet.