Der bliver rig lejlighed for kirkerne til at markere sig både på de indre og ydre linjer i 2009. Men det bliver på de indre linjer, at det hårde slid skal lægges. Kristeligt Dagblad peger på de vigtigste udfordringer og begivenheder, der tegner sig i det kommende år for verdens største kirkesamfund
Charles Darwins 200-års-dag i februar og 500-året for reformatoren Jean Calvins fødselsdag til juli vil give kirkelige meningsdannere rig anledning til overvejelser om forholdet mellem tro og videnskab og om arven fra Reformationen. Det samme gælder hele klimadebatten frem til FN-topmødet i København til december, der også vil være en chance for kirkerne til at give deres besyv med og appellere til en offentlighed, som de ikke altid har nemt ved at få i tale.
Men som med så mange mærkedage er det ikke blandt festtalerne og de fromme håb, at man skal søge de begivenheder, der kan skabe historie i 2009. Her skal man i stedet kigge på kirkernes egen selvforståelse.
Et godt sted at begynde er valget af en ny leder af den russisk-ortodokse kirke. Den 27.-29. januar træder 700 repræsentanter for kirken sammen for at pege på en afløser for patriark Aleksij II, der døde tidligt i december. Favoritten er den 62-årige metropolit Kirill af Smolensk og Kaliningrad, der er en slags udenrigsminister for den russisk-ortodokse kirke og har ry for åbenhed udadtil. Det betyder ikke, at han er progressiv i vestlig forstand. Kirill har selv kridtet banen op kort før jul ved at erklære sig for ”en stærk modstander af reform” og sige, at ændringer i den russisk-ortodokse kirke skal komme ”på naturlig vis” for ikke at skade traditionen. Det er sød musik i ortodokse ører, hvor man roser sig af hverken at have haft en renæssance eller en reformation. Og det gør de vestlige kirker, der håber på et gennembrud over for den nye patriark, klogt i at huske på.
Den anglikanske kirke skal også bruge 2009 til at besinde sig på sin tradition. Kirken går ind i sit syvende kriseår, siden et amerikansk bispedømme udnævnte den første åbenlyst homoseksuelle biskop og dermed skabte stor uro i det verdensomspændende anglikanske fællesskab. De dogmatiske, teologiske og politiske stridigheder er blot taget til siden da, og der er ingen tegn på, at parterne finder hinanden i 2009. Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, gjorde sit bedste på sidste års Lambethkonference, men meget tyder på, at polariseringen vil fortsætte i en kirke, der længe har balanceret på kanten af total fragmentering.
For den katolske kirke kommer dette år først og fremmest til at handle om Afrika med paverejser til Cameroun og Angola til marts og flere store møder i Rom til efteråret. Der er også gode grunde til at fokusere på Afrika, hvor 800 millioner lider af konstant sult, og hvor 23 afrikanske nationer mellem 1990 og 2005 brugte næsten 300 milliarder dollar på krige og konflikter, der krævede millioner af dødsofre.
Kirkelige hjælpeorganisationer yder en enorm indsats, men samtidigt er Afrika også det største katolske vækstområde i verden. For paven er forsøgene på at fremme fred og stabilitet på kontinentet derfor tæt forbundet med ønsket om stadig fremgang for kirkens mission.
Mange katolske præster fra Afrika yder desuden en stor indsats i det sekulariserede Europa, hvor biskopperne har god brug for forstærkninger sydfra. Det er endnu en grund til at koncentrere sig om Afrika.
Et af årets mest spændende politiske spørgsmål bliver, hvordan den nyvalgte amerikanske præsident, Barack Obama, finder sig til rette med kirkerne i USA. Obama går ind for fri abort, og det bragte ham i løbet af valgkampen på kant med mange konservative kirker.
I sidste ende blev det økonomien og ikke moralske spørgsmål, der afgjorde præsidentvalget, men USA er stadig et delt land, når det handler om abort, forskning på stamceller fra fostre og andre etiske konflikter.
Mange ser det derfor som en gestus over for bekymrede kristne, at Obama valgte den kendte evangeliske præst Rick Warren til at bede den officielle bøn ved præsidentindsættelsen den 20. januar på trods af protester fra aborttilhængere og homoseksuelle grupper.
kirke@kristeligt-dagblad.dk