Claus Vincents |
13. januar 2009
Biskop og to tidligere skoledere finder, at salmesang og fadervor er en naturlig del af den danske folkeskole, mens formand for Religionslærerforeningen, John Rydahl, ikke er udelt begejstret
Hvor udbredt fadervor er i det danske skolevæsen, er der ingen, der har overblik over. Men uanset om man er tilhænger af en eventuel fælles bøn eller ej, så er det vigtigt at respektere den lokale selvbestemmelse, viser en rundringning til en række kirke- og skolefolk.
Siden 1975 er det i folkeskoleloven slået fast, at den danske folkeskole ikke har en forkyndende rolle.
Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift, betragter fadervor i folkeskolen som en del af dansk kultur og tradition, især på baggrund af, at så mange børn er døbt af deres forældre som små. Han mener dog ikke, at skolen skal være forkyndende, og her kan salmer og fadervor befinde sig i et grænseområde.
– Hvor der lokalt er enighed mellem skolebestyrelse, forældre og skoleledelsen, er det naturligt og en god ting at begynde dagen med at bede fadervor. I diskussionen om religion i det offentlige rum glemmer vi, at der i grundloven står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og som sådan understøttes af staten. Derfor har vi på forhånd religion i det offentlige rum. Staten er ikke religionsneutral, staten støtter et bestemt trossamfund, men giver frihed til alle andre, siger Karsten Nissen som også mener, at forældre skal have mulighed for at fritage deres børn fra morgensamling, hvis der bliver bedt fadervor, ligesom elever kan fritages for kristendomskundskab.
Henning Fogde er tidligere seminarierektor i Nørre Nissum, hvor netop en af forældreklagerne er kommet fra.
– Det er rigtigt, at kristendom med den nye skolelov skulle være et almindeligt kundskabsmeddelende fag og ikke længere måtte være forkyndende. Men morgenbøn med salmer og fadervor hører med til danskernes fælles kulturelle ballast, som er opsamlet gennem tiden. Det hører med til traditionen og er ikke en egentlig forkyndelse. Men det er op til skolebestyrelsen og skolens ledelse at finde den form, der rimer med det miljø, som skolen er en del af, for eksempel med hensyn til forældrenes indstilling. Men et mindretal som Humanistisk Samfund kan i forhold til den lange tradition være så skingert, at vi må bevare roen og bestemme, hvad vi vil beholde af kulturel arv, siger Henning Fogde.
Torsten Johannessen er tidligere skoleleder på Odense Friskole, som bygger på den grundtvig-koldske skoletradition. Han er i dag formand for foreningen Grundtvigsk Forum.
– I de frie skoler bestemmer vi selvfølgelig selv, om vi vil synge salmer og bede fadervor. Jeg synes, at fadervor er en herlig ting, som viser os, at vi ikke kun er vores eget projekt alene. I min tid som skoleder valgte jeg dog at sætte eleverne fri, ved at det var mig alene, der læste fadervor højt. På den måde er det ikke en bøn, som skulle påtvinges eleverne. Jeg har fuld forståelse for, at i folkeskolen er salmer og fadervor ikke noget, man bare hælder ned over hovederne på børnene. Fadervor er mere end et kulturelt abracadabra. Det er en forkyndende bøn, det er ikke til at komme uden om. Er der ikke enighed lokalt om, at det er en god idé, er man nødt til at kigge nærmere på situationen. Det er i det lokale og nære skolemiljø, at man skal finde en fælles forståelse. Som friskolemand kan jeg godt mene, at der er for meget statsstyring i folkeskolen. Og det vil være meget bekymrende, hvis lovgiverne i Folketinget ligefrem fandt på at indføre et forbud mod bestemte ting, som for eksempel fadervor, siger Torsten Johannessen.
I Religionslærerforeningen har man også diskuteret en eventuel fælles bøn.
Foreningens formand, John Rydahl, forsøger at se sagen fra flere sider. Han medgiver dog, at var han selv skoleleder, så var der nok ikke fadervor på hans skole.
– Som loven er i dag, så kan man ikke indskrive eleverne til en fælles bøn i kristendomsundervisningen. Men skoleinspektøren kan suspendere undervisningen i kortere perioder, for eksempel i forbindelse med morgensamling. Så kan man bede fadervor under henvisning til skolelovens formulering om, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, og her nævnes der i loven, at det i særlig grad betyder kristendom. Men for mig at se opstår der et problem, fordi elever efter loven kun kan fritages for et bestemt fag, for eksempel kristendomsfaget, men ikke for selve morgensamlingen. Det kan så være, at det løser sig lokalt, ved at nogle af eleverne bare siver ud under den fælles bøn, og så holder det op ad åre. Men det kan give problemer, hvis et dansk forældrepar ville rejse en sag om den begrænsede fritagelsesbestemmelse for eksempel ved menneskerettighedsdomstolen. Men indtil videre skal der udvises stor respekt for den lokale beslutningsproces med hensyn til fadervor, samtidig med at man skal være opmærksom på, at børnene går i skole på et grundlag, som skolen ikke må overtræde, siger John Rydahl.
vincents@kristeligt-dagblad.dkdebat side 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad