Ud over de mest indlysende opgaver med at genopbygge veje, skoler, kontorer med videre, gælder det ting som krisehjælp til børn, nye ruder i hundredtusindvis af lejligheder, reparation af overrislingsanlæg og uddeling af flaskegas, så familierne kan lave varm mad.

Udviklingschef i Folkekirkens Nødhjælp, Klaus Løkkegaard, har erfaring med genopbygning af civilsamfund efter mange forskellige former for krige og katastrofer. Han peger på, at det vanskelige ved en krig er, at hjælpeorganisationerne ikke kan være sikre på, hvad næste skridt bliver. Hvornår standser skyderierne, bliver det muligt at få materialer og medarbejdere ind i området, hvordan bliver det politiske klima og så videre. I modsætning til en naturkatastrofe, hvor det som regel er forholdsvis enkelt at arbejde, når først selve jordskælvet eller oversvømmelsen er sket.

– Det er meget mere usikkert at arbejde i en krigssituation. Når det er sagt, er det jo i høj grad de samme teknikker, vi bygger på, siger Klaus Løkkegaard.

Han vurderer, at det vil tage mindst tre år, før Gaza er bygget op til blot den standard, området havde, inden bombardementerne begyndte.

– Meget vil afhænge af, om der kommer en fuldstændig fred, og om israelerne åbner grænserne for byggemateriale, reservedele og så videre. Under de bedst tænkelige omstændigheder vil det formentlig tage tre år, siger Klaus Løkkegaard.

Det særligt fortvivlende ved Gazas situation er, mener FN, at Gaza allerede var i knæ, før den israelske militæroperation blev indledt, som følge af Israels 18 måneder lange økonomiske blokade. Stort set al økonomisk aktivitet var ophørt, fordi de palæstinensiske virksomheder hverken kunne importere råvarer til at holde deres produktion i gang eller sælge varer ud af Gaza. 80 procent af befolkningen lever nu under fattigdomsgrænsen, og 40 procent er arbejdsløse.

– Bombningen af Gazas infrastruktur har sendt økonomien i gulvet, men opløsningen begyndte for længe siden. Juni 2007 var dødsstødet for den økonomiske aktivitet i Gaza (da blokaden blev indført, red.). December 2008 markerede dødsstødet for den basale fysiske infrastruktur i Gazastriben, siger Sari Bashi, direktør i Gisha, en folkelig israelsk organisation, der kæmper for palæstinensernes ret til fri bevægelighed, til den britiske avis Financial Times.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk