Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fadervor giver en god start på dagen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fadervor giver en god start på dagen

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Jeg kan ikke helt forstå indignationen, angsten, eller hvad det nu måtte være, for at man i en dansk folkeskole, der bygger på dansk kultur og en kristen baggrund, beder fadervor

Jeg har med stor interesse fulgt debatten om, hvorvidt det er i orden eller ej, at man i folkeskolen beder fadervor typisk som indledning til en morgensamling eller morgensang.

Som skoleleder på en katolsk privatskole, og dermed en konfessionsskole, er det helt naturligt, at vi indleder skoledagen med et fadervor, det ved både elever, forældre og ansatte. Fadervor er den bøn, Kristus selv har videregivet til os.

Jeg vil ikke blande mig i, hvad man gør eller ikke gør i folkeskolen, men jeg kan alligevel ikke helt forstå indignationen, angsten, eller hvad det nu måtte være, for at man i en dansk folkeskole, der bygger på dansk kultur og en kristen baggrund, beder fadervor.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan føles mærkeligt for børn af indvandrere med en anden kulturel og religiøs baggrund at skulle bede fadervor i skolen. Men det er tankevækkende, at vi i Danmark, i vores – i mine øjne misforståede – respekt for nydanskerne er så optagede af at tækkes dem, at vi også er parat til at kaste vores egen identitet over bord.

Annonce
NU VIL NOGLE SIKKERT indvende, at de sandelig ikke er kristne eller ligefrem er ateister, men uanset dette kan man ikke komme uden om, at det, der har præget det danske samfund i godt og vel 1000 år og stadig præger det, er tilknytningen til kristendommen.

Kristendommen har indflydelse på vores lovgivning og vores hverdag i uendelig mange situationer, som vi måske ikke nødvendigvis tænker så meget over. Påske, Kristi himmelfart, pinse og jul, barnedåb, konfirmation, kirkebryllup og begravelser eller bisættelser fra en kirke. Vi er med vores danske baggrund født og opvokset i en kristen kultur, og derfor er alle de nævnte eksempler naturlige for de fleste danskere.

I dagens Danmark og i mange EU-lande (det er nemlig også et EU-projekt) arbejder man målrettet på at få religiøsiteten ud af det offentlige rum og ind i privatsfæren, men hvorfor? Er det mon angsten for, at religiøsiteten får lov til at fylde for meget? Eller er det angsten for fundamentalisme? Jeg mener, at der er meget større risiko ved, at vi prøver at undertrykke vores egen kulturelle og religiøse baggrund. For hvis fadervor og morgensange med et religiøst indhold skal ud af skolen og det offentlige rum, så får det store konsekvenser.

Hvad med Ansgar, Absalon, Grundtvig, Brorson, Ingemann, Kingo, Martin Luther og så videre? Skal de også udrenses af det offentlige rum? Dermed ville en stor del af den danske sangskat også skulle skrottes.

Hvis argumentet for dette er hensynet til de til Danmark indvandrede mennesker med anden religiøs baggrund end den kristne, så er det jo nærmest omvendt tilpasning eller omvendt integration, at vi skal tilpasse os de medmennesker, der kommer udefra og ønsker at være en del af det danske samfund.

De skal være mere end velkomne, men det er vel ikke det samme som, at indfødte danskere skal ændre ståsted? Skik følge eller land fly, siger man. Hvis min familie og jeg udvandrede til Israel eller Emiraterne eller Japan, ville jeg da aldrig drømme om, at de lande, trods deres religiøse og kulturelle forskellighed i forhold til Danmark, skulle rette sig ind eller tilpasse sig den kristne kultur.

Men er kristendommen værd at holde fast i? Ja, det mener jeg selvfølgelig. Ideelt set er kristendommens livs- og menneskesyn gennemsyret af tanken om tilgivelse og forsoning, mens eksempelvis jødedom og islam har et livs- og menneskesyn, hvor man for at bevare sin respekt nødvendigvis må have hævn, hvis nogen har gjort en uret. Fra Det Gamle Testamente (der jo er jødisk inspireret) kender vi det fra øje for øje-filosofien, som jøderne har tilfælles med muslimerne, mens Kristus udfordrer denne tankegang ved at fremhæve tanken om tilgivelse og forsoning.

Tony Rossi Lundby,

skoleleder på Sct. Joseph Skole,

Dagmarsgade 8-12, Ringsted
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fadervor giver en god start på dagen

obm, publiceret d.13/01 12:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fadervor giver en god start på dagen
Set igennem de briller er det klart uforståeligt, men det er også en fejltagelse at tro, at det har noget at gøre med angst eller logren for andre religioner. Bemærk venligst, at ingen vil forbyde bønner og salmesang i skolen.
Det er ikke det sagen drejer sig om. Børn og lærere må bede alt hvad de vil, men en offentlig skole kan ikke ensidigt forkynde - ved salmer og fællesbøn - uden, at det vækker anstød hos alle de danskere, som ikke bryder sig om religion. Det gælder hver 5.te af os, hævder visse analyser.
Hold skolen og dens undervisning fri af al propaganda. Både politik, religion og kommerciel, og der er ingen som vil bebrejde nogen, at de beder eller synger - udenfor skoletimerne. I frikvarterene f.eks. Det er enhvers ret, som det er en ret at blive fri for al religiøs påvirkning.
Del Link

Re: Fadervor giver en god start på dagen

kirkegængeren, publiceret d.14/01 16:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fadervor giver en god start på dagen
Til Hr. Ole Magnussen

I gennem næsten hele min folkeskoletid indtil 7. kl. fik jeg at vide i 1970-1980´erne i en alm. folkeskole i undervisningstimerne, at Sovjetunionen det var det bedste land i verden. Igen og igen blev kommunismen ukritisk fremhævet som det vi alle skulle tilslutte os. Hvordan kan sådant noget foregå i et demokratisk land ? Aldrig blev kommunismen kritiseret og aldrig blev der stillet spørgsmålstegn ved om de statistiske tal som Sovjet kom med var korrekte. Det var helt åbenbart at det var lærernes personlige politiske overbevisning, som blev trukket ned over os.

Den såkaldte kritiske sans var helt fraværende når det gjaldt kommunismens lyksaligheder, til gengæld var der dagligt enormt meget kritisk sans overfor vores demokrati og vores demokratiske samfund og dets institutioner og den private ejendomsret, som faktisk er sikret i vores Grundlov.

Bagefter har det jo vist sig at Sovjetunionens statiske talmateriale, var dybt upålideligt og meget af det direkte løgn.

Jeg tror da idag, at mange af mine tidligere klassekammerater er venstreorienterede pga. den massive indotrinering gennem alle de år. Det var jeg nok også selv blevet, hvis ikke jeg selv havde undersøgt lærernes påstande om Sovjetunionen, påstande som jo ikke passede med virkeligheden.

Hvad vil Hr. Magnussen gøre for at en sådan en massiv politisk indoktrinering ikke finder sted igen ?

mvh
Jan
Del Link

Re: Fadervor giver en god start på dagen

obm, publiceret d.15/01 10:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fadervor giver en god start på dagen
Til JANP:
Det ved jeg ikke. Jeg er ikke bekendt med, at der findes skoler der indoktrinerer eleverne, som omtalt.
Støder jeg på noget sådant, vil jeg søge at få det stoppet, men det kræver at det kommer frem i offentligheden.
Jeg har ingen kontakt med skolesystemet, men henholder mig til hvad der kommer frem i medierne. Jeg har intet hørt om politisk indoktrinering i nogen offentlig dansk skole nu om dage?
Venlig hilsen,
OM
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​