På biblioteket får beboerne flere kontakter og oplevelser i hverdagen. Eksempler fra Odense og Gellerup i Århus viser, at biblioteket er en god ramme til at blive introduceret til samfundet. Her er det somaliere på Odense Centralbibliotek. –
- Alex Tran/Scanpix.
Benjamin Krasnik |
14. januar 2009
Det kan have en social slagside at lukke biblioteker, der er rum for mødet mellem mennesker, lyder vurderingen
De fleste forbinder biblioteket med et sted, man går hen, når man låner bøger, film og musik. Men biblioteket er også et vigtigt samlingssted, hvor mennesker møder hinanden på kryds og tværs af sociale skel, viser flere udenlandske undersøgelser.
Eksempelvis fremgår det af en norsk undersøgelse, at hver tredje falder i snak med personer, de ikke kender, når de besøger bibliotekerne. Lidt under halvdelen lærer ting om andre personer, der er forskellige fra dem selv.
Derfor er det problematisk, at der i Danmark i de senere år er lukket mange biblioteker og biblioteksfilialer, mener sociolog Sara Lea Rosenmeier. Hun er ved at foretage den første undersøgelse i Danmark af bibliotekets sociale funktion.
– Familie og venner er det primære sociale netværk. Men de har ikke en udviklende funktion. Det er de perifere kontakter i sportsklubben, forældrene i børnehaven og folk på biblioteket, der udvider netværket og giver adgang til nye informationer og muligheder, siger hun.
Biblioteket er også en vigtig part i integrationsarbejdet, fortæller John Andersen, professor i bystudier ved Roskilde Universitet. I udsatte boligområder gør biblioteket en forskel på linje med sundhedsplejersker, jobrådgivning og besøgsvenner. På biblioteket får beboerne flere kontakter og oplevelser i hverdagen. Eksempler fra Vollsmose i Odense og Gellerup i Århus viser, at biblioteket er en god ramme til at blive introduceret til samfundet. Det sker for eksempel gennem avislæsning i grupper.
– Bibliotekerne styrker det civile samfund og fællesskab, siger John Andersen.
Et andet eksempel er et nyt børneprogram fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, der begynder til marts. Her får hvert barn i udsatte boligområder tilbudt en gratis bogpakke fire gange, inden barnet fylder fire år. Formålet er at ruste børnene sprogligt, så de kan følge med i skolen og læse bedre som voksne. Ud over bogpakken får børn og forældre tilbud om at komme ned på biblioteket og høre foredrag og deltage i leg og læsning.
Det nye initiativ er et tegn på, at bibliotekerne i stigende grad løfter svage grupper, fremhæver Anna Enemark Brandt, koordinator for "Bogstart".
– De bøger og tilbud om aktiviteter på bibliotekerne, vi giver børnene, kunne bruges i Gentofte i morgen. Men det er klart, at når der kun er sat et begrænset beløb af, er det fint, at vi rammer hjem, hvor vi kan hjælpe med til, at børn af forældre, der ikke læser så meget, kommer til læse, siger hun.
Styrelsen for Bibliotek og Medier har det overordnede ansvar, men det er bibliotekerne i den enkelte kommune, som i praksis gennemfører "Bogstart". 15 kommuner er gået med i projektet og omkring 5000 børn ventes at deltage frem til 2012.
I Slagelse leder bibliotekar Kirsten Sloth projektet, og hun mener, at en sidegevinst af projekt "Bogstart" er, at børnene deltager i arrangementer på bibliotekerne. Arrangementerne kan føre til nye kontaker, venskab og netværk.
Formålet med den sproglige læring er på langt sigt, at børnene kan klare sig i sammenhænge med børn fra hjem, hvor der læses meget, mener hun.
– Det er vigtigt at sætte ind tidligt med pegebøger, rim og remser for at gøre det sjovt og naturligt at lege med sproget, læse bøger og tilegne sig ny viden. Det er den form for læring, vi fremmer, når vi går ud til familierne og banker på, siger hun og fremhæver, at netop denne læring kan bryde med sociale skel senere i livet, så barnet ikke hæmmes i sine sociale relationer på grund af sproglige problemer.
Med baggrund i de sociale tiltag tyder det på en "overfladisk tankegang", når kommunerne sparer biblioteket væk og glemmer biblioteket som samlingssted og social løftestang, mener sociolog Sara Lea Rosenmeier. Over 400 danske biblioteker og filialer er blevet lukket siden 1988. I år må endnu flere dreje nøglen om.
Dermed mister danskerne ikke bare et sted at låne bøger, de mister det sidste fysiske opholdssted, der er gratis, og hvor man kan lære andre mennesker at kende på neutral grund, lyder kritikken.
– Bibliotekerne har en afgørende rolle som ramme for dialog mellem forskellige grupper af mennesker, og den sociale funktion bliver fuldstændig overset, når man lukker biblioteker ned, siger sociolog Sara Lea Rosenmeier.
krasnik@kristeligt-dagblad.dkknudsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad