Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Pigeomskæring kommer for retten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pigeomskæring kommer for retten

RetssagFor første gang er et forældrepar tiltalt for at have arrangeret, at to døtre blev omskåret, mens det også var planen for en tredje datter. -

- Stock.xchng

Fakta

Straffeloven

Straffeloven paragraf 245 a: Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I dag indledes Danmarks første retssag om pigeomskæring efter et tip fra sociale myndigheder. Men myndighederne er uenige om, hvordan de i fremtiden skal afsløre omskæringerne

For første gang i dansk retshistorie tiltales et forældrepar for at have arrangeret omskæring af deres to døtre og planlagt det for en tredje.

Det sker i dag ved retten i Glostrup, hvor anklagemyndigheden vil forsøge at få idømt forældrene, som har sudansk baggrund, fire års fængsel på grund af indgrebene, som fandt sted under en rejse til Sudan i 2003.

De intime indgreb på søstrene, der nu er 10 og 12 år, kommer for retten efter et tip fra de sociale myndigheder. De skærpede i både København, Århus og Odense opmærksomheden om pigeomskæring i 2002. Det skete, da Folketinget vedtog, at selvom omskæringen foregår i udlandet, kan forældrene blive straffet for den i Danmark efter dansk lovgivning i helt op til seks år plus eventuel udvisning.

Opmærksomheden er i særlig grad rettet mod forældre og døtre med sudansk og somalisk baggrund, da der i disse lande er tradition for omskæring af piger. I landets tre største kommuner er der i dag nedskrevne retningslinjer for, hvordan indberetninger af mistanke skal foregå, og både i Odense og København spørger skolelægerne systematisk forældrene om deres holdning til omskæring, når pigerne går på de yngste klassetrin. Men hvor tæt skolelægerne skal gå på pigerne for selv at afsløre indgrebene, er de uenige om. I København frarådes skolelægerne at undersøge pigernes genitalier.

Annonce
– Jeg mener, at det er uetisk at undersøge pigerne for omskæring på skolerne, fordi de ikke har forholdene til det. Desuden er de mindre omskæringer vanskelige at vurdere. Har man mistanke, må man i stedet bruge børneafdelingerne, siger børnelæge Bente Hansen, der er overlæge i Københavns Kommunes Sundhedstjeneste.

I Odense Kommune gik man i den anden grøft, da debatten blussede op i forbindelse med lovstramningen, og man bad skolelægerne om systematisk at undersøge pigernes genitalier ved indskolingen. Men endnu er ikke en eneste omskæring blevet afsløret, og derfor nedtones indsatsen.

– Vi kiggede efter uden at lave en egentlig gynækologisk undersøgelse af pigerne. Vi vedtog at kigge efter for at vise forældrene, at omskæring af piger er noget, som vi tager meget alvorligt, siger Susanne Buhl, børne- og ungeoverlæge i Odense Kommune og oplyser, at skolelægerne i dag selv vurderer, hvornår en undersøgelse af underlivet er hensigtsmæssig.

– Jeg synes ikke, at man kan lave firkantede retningslinjer om det, for vi vil jo gerne sikre en respektfuld omgang med familien, samtidig med at vi er klar til at gribe ind over for forbrydelsen, siger Susanne Buhl.

Men firkantede retningslinjer er lige præcis, hvad der mangler, mener Hanne Gylche, jordemoder og næstformand i Foreningen mod Pigeomskæring.

– Det er etisk uansvarligt at trække de sorte piger til side og undersøge deres underliv på skolen. Vi anbefaler, at skolerne slet ikke gør det, men sender pigerne til klinikker, hvis der er en mistanke, siger hun.

Foreningen er utilfreds med, at kommunerne griber ”en meget svær problemstilling” forskelligt an og appellerer til, at man på landsplan bliver enig om, hvordan man vil finde de omskårne piger. Hanne Gylche er overbevist om, at de er derude.

– De unge piger i miljøet taler meget om omskæring, siger hun.

Hvorvidt flere piger end hidtil kendt er blevet udsat for omskæring, er der mulighed for snart at få kendskab til på landets fødeklinikker, oplyser Gylche. Muligheden opstår, fordi en mindre bølge af andengenerationsindvandrere fra Sudan og Somalia forventes at føde de kommende år.

hall@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Pigeomskæring kommer for retten

Mai, publiceret d.14/01 10:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
Vejen til at komme denne (u)skik til livs, er efter min mening oplysning og atter oplysning.

Det nytter ikke at vi fagfolk tuder forældrene ørene fulde af dansk lovgivning på området. Vi er oppe i mod en (u)skik der har rødder flere hundrede år tilbage i den afrikanske kultur. Desværre tror mange afrikanske kvinder og mænd fejlagtigt, at omskæring er et led i den islamisk religion, og det er vi nødt til at tage højde for, når vi taler med forældre med afrikansk baggrund.

Sundhedsplejerne bør alliere sig med Imamerne og oplyse om følgerne, fysiske og psykiske, ved en omskæring. Samt at Quaranen tager kraftigt afstand for omskæring af kvinder/piger.


Vi har i Danmark en udmærket børnelæge-ordning og nu tilbyder man forbyggende indsprøjtninger mht. livmoderkræft til pigerne i 11-12 års alderen. Med al den fokus vi i Danmark har på sundhed burde vi indføre en obligatorisk helbredsundersøgelse i den alder for såvel piger som drengene - Den de fleste af os i 40´erne husker med pinlig tydelighed fra skolelægen.

Det er nu engang mindre grænseoverskridende at famillielægen undersøger en, end en skolesundhedsplejer man ser hvert andet år oftest med klassekammeraterne udenfor døren.
Del Link

Re: Pigeomskæring kommer for retten

Nederby Jessen, publiceret d.14/01 11:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
Omskæring af piger er forfærdelig og derfor er det godt, at vi har fået en lovgivning med forbud, hvor man også kan blive gjort strafansvarlig, hvis omskæringen bliver foretaget i udlandet.

Men det er også et meget følsomt område og derfor skal man behandle det følsomt. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dit indlæg Mai indlæg. Det er tydeligt, at du ved noget om tingene og har empati.

Rigtigt mange tror, at omskæringen er en følge af islam, men det er ikke rigtigt. Det er et kultur-fænomen, men et kultur-fænomen, som vi ikke bør acceptere i Danmark.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Pigeomskæring kommer for retten

Mai, publiceret d.14/01 22:21 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
BJN.

Jeg takker for de rosende ord.

Jeg syntes helt klart at det er godt at vi i Danmark har en lovgivning der fordømmer og dømmer ifht. omskæring og jeg afventer spændt rettens afgørelse og dommens omfang. Ikke fordi jeg ønsker at forældre skal straffes, da det de har gjort ikke bliver ugjort ved at de får en straf. Dog tror jeg at dommen vil have en præventiv virkning for mange forældre.

Selvfølgelig vil der forsat være forældre der vil omskære deres pigebørn, men mange forældre vil kunne begrunde deres manglende vilje til at omskære deres døtre med henvisning til dommen. Det faktum, at det er en kulturel skik gør jo at det enkelte forældrepar er under voldsom pres fra familie, omgangskreds og øvrige netværk.

Begrundelserne for omskæringen af piger er mange. Nogle forældre tror som nævnt, at det er religiøst påkrævet. Andre igen, gør det for at sikre sig pigens ægteskablige fremtid og dermed hendes sociale position i samfundet. Ingen forældre gør det for at straffe eller skade deres døtre! Jeg er overbevidst om at afskaffelse af omskæring kun kan ske ved dialog og oplysning, uden at vi moralisere og forsøger at pådutte dem et vestligt kvindesyn.
Del Link

Re: Pigeomskæring kommer for retten

Nederby Jessen, publiceret d.14/01 23:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
Igen er jeg ret enig med Mai i hendes synspunkter, ikke mindst, når hun skriver: "Jeg er overbevidst om at afskaffelse af omskæring kun kan ske ved dialog og oplysning, uden at vi moralisere og forsøger at pådutte dem et vestligt kvindesyn."

Jeg har i de sidste par år læst flere biografier, hvor afrikanske kvinder fortæller om deres egen omskæring og hvor forfærdeligt, de oplevede. Derfor er det så uhyre vigtigt med oplysning og dialog. Jeg tror, ligesom du, at forældre gør det af hensyn til deres børn og ikke ondskab, men de kommer til at påføre deres egne piger skade.

Vi må i Danmark gøre alt, hvad vi kan for at mindske antallet af omskærelser af piger.

Bjarne Nederby Jessen.
Del Link

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.16/01 09:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
Del Link

Omskæring bekæmpes med dansk støtte i Eritrea

JohnG, publiceret d.17/01 18:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten

Vedr. omskæring af piger.


Med henvisning til omtale i pressen, af et Eritreansk forældrepar som har ladet deres datter omskære , skal det nævnes at den Eritreanske regering i 2007 vedtog at omskæring af piger er en forbudt praksis, og at forældre som lader deres døtre omskære vil blive retsforfulgt.

Den Eritreanske Støtteforening i Danmark har siden 2007 støttet en oplysningskampagne imod omskæring i Eritrea i samarbejde med Den Eritreanske Kvindeforening i Eritrea (NUEW). Formålet med kampagnen, som op til nu har været en success, er gennem oplysning om konsekvenserner af omskæring at skabe en holdningsændring blandt den ertreanske befolkning og herved stoppe praksisen. Det sker med støtte fra dansk ulandsbistand over NGO-bevillingen.

For nærmere omtale se http://www.eritreadanmark.dk

Bestyrelsen for ”Den Eritreanske Støtteforening” kan kontaktes på:

27207290 – John Graversgaard, Århus

60807554 – Daniel Ghebrelul, København
Del Link

Re: Pigeomskæring kommer for retten

Mai, publiceret d.18/01 15:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pigeomskæring kommer for retten
Hvordan kan man konkludere at "familien befinder sig i Danmark under falske præmisser" - mon ikke det er kompetente folk der har behandlet familiens asylsag?

Faktum er at det er muligt for de fleste flygtninge at rejse til deres hjemland, ligeså snart de er udstyret med et dansk pas. Et danske pas yder dem beskyttelse jvf. dansk lovgivning og de færreste lande tør tilbageholde en dansker uden gyldig grund.


Forældrene har overtråd loven vedr. omskæring og mig bekendt intet andet.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​