Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Middelhavslande vil standse flygtninge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelhavslande vil standse flygtninge

Kommenter Hold mig opdateret

Ministre fra fire sydeuropæiske lande have EU’s hjælp til at dæmme op for flygtningestrøm over Middelhavet

Indenrigsministre fra Malta, Grækenland, Cypern og Italien mødtes i går i Rom for sammen at sende et klart signal om, at de har brug for hjælp til at tackle de mange immigranter, der hvert år krydser over Middelhavet. Det sker forud for et møde i Prag mellem EU’s ministre i morgen og på fredag.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat har over 67.000 vovet turen over Middelhavet mod EU’s kyster alene i 2008, og de fire lande er godt trætte af at skulle fungere som hele unionens grænsepoliti.

– For at kunne forbedre kapaciteten hos de medlemslande, der står i første række, når asylsøgere skal modtages og beskyttes, bør Cypern, Grækenland, Italien og Malta modtage assistance i form af flere midler og andre former for støtte, lyder det fra et udkast til det fælles dokument.

Landene kræver også hjælp til at klare asylansøgninger og få skabt en mere ligelig fordeling af flygtninge, de vil have en styrkelse af EU’s fælles grænseagentur (Frontex), og de vil have støtte til at sende ureglementerede indvandrere tilbage til oprindelses- eller transitlande, hvilket de mener vil sende et stærkt signal til andre håbefulde om, at de risikerer en returbillet hjem, hvis de vover forsøget.

Annonce
Flere af landene har været under beskydning fra hjælpeorganisationer for deres hårdhændede måde at tackle de uønskede indrejsende. Således har Grækenland haft 3000 indvandrere fra blandt andet Afghanistan, Somalia og Sudan boende på gaden eller i midlertidige lejre i havnebyen Patras under meget kritisable forhold. Og også Italien har mødt kritik, efter den italienske indenrigsminister Roberto Maroni i fredags lovede at sende alle dem, der ankom til den lille ø Lampedusa syd for Sicilien, tilbage, før de så meget som kom i nærheden af det italienske fastland.

FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, udtrykte ved en pressekonference før weekenden sin dybe bekymring over den defensive tone, som EU-landene har anlagt over for dem, som prøver at finde vej til EU’s kyster.

– Når der er så få muligheder for at komme ind i EU på normal vis, har tusindvis af mennesker, der er truet af forfølgelse og alvorlige menneskerettighedsovertrædelser i deres hjemland, ikke andet valg end at tage den farlige søvej, sagde talsmand Ron Redmond fra UNHCR, der understregede, at det er helt vitalt, at øgede stramninger ikke står i vejen for dem, der søger legitim beskyttelse i EU-landene.

Han påpegede også EU-landenes forpligtelse til at give asylsøgere en retfærdig asylprøvning.

– At sende flygtninge tilbage til lande, hvor de ikke kan få effektiv beskyttelse, kan være i strid med medlemslandenes internationale forpligtelse til at afstå fra fordrivelse, sagde Redmond.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​