Derfor er støtten til fadervor størst på jyske folkeskoler

Knud Erik Andersen er skole-kirke konsulent i området Sydthy, Morsø og Thisted. Han føler, at de kirkelige projekter bliver godt modtaget rundt om på skolerne.

– Der er en forældreopbakning, som er særdeles god, og en læreropbakning, som er meget positiv. Jeg kan næsten ikke udbyde noget, uden at lærerne og skolelederne tager imod det. Begrebet kultur indbefatter heroppe kristendommen, så det skal børnene selvfølgelig møde, er holdningen. Området er ikke specielt missionsk, der er bare stadig en høj grad af kristen kulturarv tilbage i befolkningen, siger Knud Erik Andersen.

Konsulent Frede Hansen er medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse og har boet i Selde Sogn nord for Skive i mange år.

– Jeg oplever, at morgensangen er på vej ind i skolerne igen, og salmerne er man ikke så bange for mere. Jeg er en af dem, som mener, at fadervor hører med til vores kristne kulturarv. Udviklingen skyldes de mennesker, der er valgt til skolebestyrelserne, og som er med til at sætte deres præg. Og det bliver en kombination af en gammel kirkelig tradition og et ønske om at komme tilbage til rødderne, siger Frede Hansen.

På Mors er der ikke mindre end tre skoler, der beder fadervor.

– Det hører uden tvivl sammen med den stærke kirkelige forankring, der er her, siger sognepræst på Mors, Peter Albek Noer.

– Alle er stort set døbt, og på den baggrund føles det naturligt at bede fadervor. Alle kommer i kirken på en eller anden måde, hvad enten det er med børnehaven, skolen eller spejderne. Mange værdier vil blive ved med at være stærke, der hvor kirkeligheden har været stærk, siger Peter Albek Noer, som selv er medlem af en skolebestyrelse.

vincents@kristeligt-dagblad.dk