Fadervor bevares

Besynderlig er den situation, som 15 jyske folkeskoler er havnet i. Alle har de regelmæssigt fadervor på programmet ved fælles arrangementer i skoletiden. Det har skolerne tradition for og lokal opbakning til blandt forældre og i deres skolebestyrelser. Alligevel udtrykker de i dagens avis bekymring for, at et sammensurium af politikere, forældre, pressefolk og udadfarende ateistiske foreninger skal komme og ødelægge de traditioner omkring fadervor, som de har haft i årtier.

At det er kommet så vidt, at skoler i et land, der trods alt har den evangelisk-lutherske kirke indskrevet i sin grundlov, på denne måde skal frygte for at fremsige den kendteste og mest respekterede af alle kristne bønner, er i sig selv en mærkværdighed. Men at se den form for hovedløs argumentation, som især Socialdemokraterne lægger for dagen i sagen om fadervor, nærmer sig det ynkelige.

Heldigvis mener et flertal i Folketinget – SF, De Radikale, Venstre, Konservative og DF – at det lokale selvstyre i folkeskolen vejer tungest i denne sag. Skolerne skal have lov til at bede fadervor, hvis der er lokal støtte til det, og så længde der er mulighed for fritagelse. ”Hvis man ikke bryder sig om det, der foregår på barnets skole, kan man flytte det til en anden”, har Marianne Jelved (R) endog udtalt i denne avis som en støtte til, at de skoler, der allerede beder fadervor, kan fortsætte med det. Det er klar tale til åndsfrihedens fordel og de lokale kirkelige traditioners bevarelse. Hvad skade skulle det da også kunne gøre, at omkring 15 ud af landets 1800 folkeskoler beder en bøn, der taler om tilgivelse, opfordrer til frihed fra ondskab og minder om, at der er større værdier i livet end dem, der kan købes for penge?

Den tidligere radikale Simon Emil Ammitzbøll, der nu ellers vil fjerne regler og forbud, ønsker bønnen fadervor helt ud af folkeskolen. Og i samme retning går Socialdemokraterne, som taler om en præcisering af loven, så fadervor og alt andet, der for dem lugter af forkyndelse, fjernes fra skolen. I 1930’erne udtrykte selv samme partis navnkundige Stauning ellers symbolsk, at det gjaldt om at holde fred med de hellige. Det førte til en enestående forbindelse i Danmark mellem folkestyre, folkekirke og folkeskole. Nu vil partiet så helst holde fred med ateisterne. Det er et hovedløst holdningsskift med mangel på format. Og de 15 jyske folkeskoler frygter ikke uden grund, at andre partier og politikere fristes til at gå samme vej. Selv landets statsminister har jo villet af med religion i det offentlige rum. Men åndsfrihed er og bliver ikke, at vi som samfund skal forbyde al ånd og fjerne alle udtryk for tro. Derfor må flertallet holdes fast på deres rigtige støtte til lokal frihed i folkeskolen.