Fadervor var skolens vigtigste pensum

”Timen begyndte med, at Lærer og Børn knælende bad fadervor og derefter et Hjertesuk om ret at lære deres Børnelærdom. Saa blev børnene opstillede og foldede Hænderne foran Brystet for at lære af Hjertens Grund. Undervisningen sluttede med Tak til Gud og et Salmevers.”

I 1916 beskrev den danske skolehistoriker Joakim Larsen på denne måde, hvordan en time forløb i en dansk købstadsskole i 1600-tallet.

Selvom vi her i avisen har beskrevet, hvordan nogle håndfulde danske folkeskoler endnu i 2009 lader fadervor indgå som et element i skolens morgensamling, er der sket meget i århundredernes løb.

– Fadervor indgik i katekismus og var dermed en del af det stof, der ifølge luthersk tradition skulle læres udenad, fortæller Niels Reeh, religionssociolog ved Københavns Universitet, som har forsket i religionsundervisningens historie.

De ældste danske skoler havde først og fremmest det formål at oplære børn i kristendom. Da de såkaldte rytterskoler blev oprettet ved lov i 1720, stod der ifølge Niels Reeh i forskrifterne, at hver dag skulle begynde med en bøn. Og denne praksis fortsatte længe endnu.

– Den store ændring kommer først efter Grundloven i 1849, hvor båndene mellem borgerret og konfirmation blev løsnet. Indtil da kunne man for eksempel ikke blive gift, hvis man ikke var konfirmeret, og man kunne ikke blive konfirmeret, hvis man ikke kunne sit fadervor, forklarer Niels Reeh.

Fadervor var altså dengang ikke bare nogle ord, der blev sagt ud i et rum til en morgensamling for at holde en tradition i hævd, men derimod et helt afgørende pensum for enhver skoleelev.