BØN I LØN !
På mindre end én procent af de danske folkeskoler holdes morgensamling med bøn. Og på de få skoler, hvor man stadig beder Fadervor, ser man med ængstelse debatten om denne "Herrens bøn" accelerere. Men jeg synes ikke, at der er noget at være bange for. Den såkaldte humanistiske ateistforening vejrer morgenluft efter at et par forældre har klaget over, at der bedes i skolen. Det synes som om et sekulært korstog er under udrustning. Men loven er klar: Beslutning om noget sådant træffes decentralt, dvs. i den lokale skolebestyrelse. Der skal nok være landspolitikere, der øjner muligheden for nogle partipolitiske eller personlige points ved at støtte den populistiske kamp imod det, der i årevis har været en tradition, der levede udmærket uden at nogen blæste i basun for den. Men jeg har dyb tillid til, at en så klog undervisningsminister som Bertel Haarder formår at holde fast ved kristne menneskers ret til at være kristne, - også med lyd på.
Ministeren har jo fasstslået, at børn kan fritages for den voldtægt det synes at være at høre skolelederen og sidemanden bede den bøn, Vorherre Jesus Kristus selv har lært os at bede. Det gælder både børn fra hjem, der tilhører en anden religiøs retning end kristendommen, og det gælder børn af aktive ateister, der synes at være de hidtil mest forkyndende i denne debat.
Inden længe vil debatten om Fadervor i de danske skoler tage af i styrke. Indtil det sker, opfordrer jeg de ca. 15 skoleledere i Jylland til at stå fast på en tradition, der har levet længe i "løn" (for de sprogløse skal oplyses, at løn er et godt dansk ord for "ubemærkethed" eller "skjul". Der er ingen grund til at tale debatten op i det røde felt, det medgiver jeg gerne. Men der er heller ingen grund til at skjule, at der bedes i den danske folkeskole. For "med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse" (Chr. Richardt).

Carsten Snedsted, socialrådgiver, Odense.

PLURALITET ELLER STERILITET

Med hensyn til bønner og salmer i Folkeskolen: Jeg har sagt det længe. Vi ligger, som vi har redt - og som man har redt for os. Så enten får vi pluralitet, eller også får vi sterilitet. Pluralitet er opsplitning, fx derved at alle eller mange vælger privatskoler efter religion eller anden livsanskuelse. Sterilitet er, at vi får en Folkeskole, som kun er rent kundskabsmeddelende og renset for al opdragelse i dybere forstand. For alt godt om frihed, demokrati, menneskerettigheder og tolerance, men det er sådan set kun ”teknikker” uden egentligt livs-indhold, og altså ikke noget, man kan (nøjes med at) leve på.

Vi er ved at sige farvel til tusind års historie som (i hvert fald i en eller anden forstand) kristen nation. Måske kan vi endnu et stykke tid klare os med fx Bertel Haarders frihedssyn, idet vi siger, at flertallets frihed kommer først, så at mindretallet skal være tilfreds med at kunne blive fritaget for bønner og salmer. Men det er alligevel ikke tilfredsstillende for de fx tre ikke-kristne børn, der skal sidde i et andet lokale, mens alle de andre er samlet til noget fælles. Og bag det hele ligger jo islams krav, som alle frygter, og som ateisternes kampagne nok især er vendt mod. Så vi ender i bedste fald med en mere eller mindre fransk model, altså med en steril, rent kundskabsmeddelende skole, uden for hvilken de forskellige religiøse og livsanskuelsesmæssige grupperinger så må give børnene den egentlige opdragelse til livet. I værste fald ender vi med ”værdierne” som en ny tvangs-statsreligion, alle skal dyrke.

Bent Christensen, pastor emeritus, dr. theol.

citat:
Inden længe vil debatten om Fadervor i de danske skoler tage af i styrke.



Det er givetvis noget af det mest rigtige, der er sagt i hele denne debat

For hvad er det lige, der er sket? En fyr ved navn Dennis Nørmark har sammen med fem andre personer stiftet en slags sekt, som de kalder Humanistisk Samfund. De forsøger nu at pådutte alle os andre deres noget forvirrede opfattelse af begrebet religion. Kan man tænke sig noget mere ligegyldigt?

Lad mig bruge et udtryk, som jeg lærte af vores gamle præst: "Hvor er det dejligt, at der findes mennesker som Dennis Nørmark. Hvis det her virkelig er hans største problem, så må han jo være jordens lykkeligste menneske".

"Lad nu være at bruge for meget energi på det. Hvis vi skal til at argumentere for at bede fadervor i folkeskolen, er jeg bange for, at det bliver fjernet", siger Per Kloster

Det ser sort ud for skolen, må man sige, hvis argumenter ikke må tælle. Hvad er det for noget, at ville snige tingene igennem? Det hører da, helt ærligt, ingen steder hjemme.

Mvh Peer Bentzen

Det er noget vrøvl. Der er ingen, der vil snige noget igennem. Jeg er helt sikker på, at alle skolerne når som helst vil tage diskussionen, der hvor den hører hjemme, nemlig i skolebestyrelsen.

Men hvorfor i alverden skulle en skoleleder fra nord- eller vestjylland diskutere skolens interne forhold i pressen med en selvbestaltet sekt fra en helt anden del af landet?

"Men hvorfor i alverden skulle en skoleleder fra nord- eller vestjylland diskutere skolens interne forhold i pressen med en selvbestaltet sekt fra en helt anden del af landet?"

Hvorfor ikke? Som Per Kloster nævner, er han ikke sikker på at bønnen vil kunne overleve en tvist på argumenter. Men hvad andet ønsker vi at børnene skal lære tæller i en tvist end netop argumenter? -Mistænkeliggørelse? -Trusler?

Det lyder som om, at bare man kommer fra en udørk, så er man - sådan lidt reservatagtigt - fritaget fra at følge med tiden.

Mvh Peer Bentzen

Det handler ikke om at følge med tiden. Det handler om, hvem der skal bestemme, hvordan børnene skal opdrages og uddannes. Er det en eller anden tilfældig sektleder eller er det forældrene gennem deres lovligt valgte repræsentanter i skolebestyrelsen?

Det væsentlige spørgsmål er om man af frygt for ikke at kunne begrunde en lokal beslutning overfor en skeptisk omverden kan tillade sig slet ikke at tage diskussionen?

Hvis man føler at man har sit bagland i orden og loven på sin side, kan der ikke ske noget ved at tage den diskussion. Man kan jo bare undlade at lade sig påvirke af den.

Men helt at nægte diskussionen - og endda som den unævnelige skole at krybe i skjul og ikke ville have dens navn frem - det ikke bare lugter af at snige, det minder én om hvorfor religion ikke hører hjemme i Folkeskolen. Nemlig at religion ikke er dialog, og dermed slet ikke føler sig forpligtet af argumenter.

Men det er en helt anden snak...

Mvh Peer Bentzen