Johs. Nørregaard Frandsen |
16. januar 2009
Råhygge er et nyere ord, som skal understrege, at det rigtig er hyggeligt, ligesom noget kan være råfedt, rågodt, rådyrt eller rådejligt
Det er bare råhyggeligt at være inden døre sådan en råkold regnvejrsdag. Tja!
Hvordan hænger det nu sammen at rå både kan være positivt og negativt?
Det vil Ellen Lauritsen fra Bjerringbro gerne vide, for som hun siger, så er en rå fyr eller et råt overfald da ikke af det gode.
Råhygge er et nyere ord, som skal understrege, at det rigtig er hyggeligt, ligesom noget kan være råfedt, rågodt, rådyrt eller rådejligt. Her bruges rå altså som forstærker og understreger, ligesom man også kan råkysse eller – for den sags skyld – råkede sig.
Det er naturligvis rigtigt, at rå også kan betyde bisset, voldelig eller udannet, og så er vi fremme ved det, det handler om, for rå betyder egentlig ubearbejdet og dermed noget oprindeligt eller naturligt. Det hedder jo råsilke, råbomuld, råsukker, råolie, råjern, råkladde, råoversættelse og råjord, der netop alt sammen henviser til en naturlig eller (mere) oprindelig tilstand før bearbejdning.
Sådan kan det jo lidt overført også gælde for et menneske, der ikke er dannet eller optræder poleret. Så er det en rå børste. Udtrykket råt for usødet betyder på samme måde, at noget siges eller markeres helt uden omsvøb, altså uden polering. Det gælder også, når man sluger noget råt, så har man altså ikke tænkt sig om og ikke bearbejdet den påstand, man således godtager helt ukritisk.
Når det er løbet ind i sprogbrugen som råhyggeligt og andre forstærkninger af et udsagn, skyldes det utvivlsomt, at der er god rytme i forstavelsen, og at det understreger det positive aspekt, at noget er naturligt og ukompliceret. Så når man råhygger sig, så hygger man sig uden forbehold og bare helt uden grænser.
Ordet rå har rødder i det oldnordiske ”hrár” og det tyske ”roh”, der betyder størknet eller skorpet. Både disse tyske og oldnordiske rårødder findes der et indoeuropæisk ord, der hed noget i retning af ”krowo”, som betød ’blodigt, ubearbejdet kød’, og som har sat sig spor i det latinske ”crusta”, der betyder skorpe, og det græske ”krystallos”, der såmænd kan genfindes i krystal og is her på vores modersmål.
Sådan kan det gå så rågodt for ord, der råflot har hugget sig gennem historiens suppe af råord.
I ODS, den store ordbog, findes dette eksempel på brug af rå som smagsforstærkende forstavelse fra dagbladet Politiken i 1935: Det var igen en Buket. Hvor er den flot! Knippelraa!
Det, synes jeg, er et udtryk, der var værd at genoptage. For eksempel tror jeg da, at Lene Espersens berygtede politireform er knippelrå!
Nå, vi skal have råstegte kartofler til aftensmad, og man kunne jo, som Ellen Lauritsen, synes, at det er lidt underligt, for enten er kartoflerne vel kogte, stegte eller rå? Jo, men når de er råstegte, så er de altså stegte med skrællen på, og så betyder det ikke, at de er rå, for de er jo stegte, men at de er tilberedt i en mere ”oprindelig” udgave. Nu håber jeg blot, at min råhed vil blive opfattet sådan lidt råhyggelig, og at udsagnene ikke ædes alt for rå.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad