Pas nu godt på dagbladene

Over hele den vestlige verden er den trykte avis under pres. I USA falder avisoplagene markant, og ejerne bag nogle af de store respekterede dagblade, herunder Los Angeles Times og Chicago Tribune, er gået i betalingsstandsning. Finanskrisen har ramt den amerikanske avisbranche, som i forvejen var præget af tilbagegang, fordi borgernes medievaner ændrer sig. De bruger mere tid på medier, mest de elektroniske, og ikke længere så meget tid på betalt papiravis. Samme udvikling finder sted i Danmark. Der sker et skifte i medieforbruget. Internet, tv og letlæst gratisavis vinder frem, mens færre holder betalt avis. Den økonomiske krise vil også ramme dagbladene herhjemme hårdt, og nogle er begyndt at afskedige medarbejdere.

Men danske aviser er ikke kun truet af økonomisk krise og ændringen i medievaner. Momsfritagelse og statens distributionsstøtte til aviser er kommet under pres. I går kunne dagbladet Børsen offentliggøre, at regeringens skattekommision barsler med et forslag, der indebærer, at dagblade, der i dag ikke betaler moms, skal pålægges denne afgift. Det vil, skønner kommissionen, indbringe staten mere end en milliard kroner.

Det er først og fremmest en støtte til dagbladenes abonnenter, at de i dag ikke skal betale moms af deres avis.

Distributionsstøtten har samme hensigt: at sikre alle borgere adgang til at kunne holde avis, der er både dyr at producere og dyr at bringe ud, men afgørende for den folkelige debat og meningsdannelse. Hvis dagbladene bliver pålagt moms, vil prisen på et abonnement stige med 25 procent. Mange abonnenter vil derfor falde fra. Oplagene vil styrtdykke, og en række aviser vil lukke.

Når dette bør interessere en større offentlighed, skyldes det, at al medieforskning viser, at dagbladene er et afgørende led i nyhedernes fødekæde. Når en avis lukker, lider mangfoldigheden skade. Det er også på avisredaktionerne, at den journalistiske kvalitet holdes højest, og derfor er Cavling-prisen, journalistikkens hæderspris, gået til dagbladsjournalister otte gange i de seneste 10 år.

Dagbladene samler, sorterer og skaber overblik over den løbende samfundsinformation, som ingen andre medier kan. De vægter oplysning af befolkningen højere end underholdning, og i en globalt præget tid er dagbladene væsentlige platforme for formidling af dansk kultur, sproglig bevidsthed og identitet. Dagbladene kæmper ikke imod medieudviklingen, men udvikler sig på internettet og i andre medieformer. Vi ønsker ikke mere støtte, men beder om, at der ikke skæres i den, der er. Følgen af avisdød vil være en mere forarmet nyhedsformidling og en mindre nuanceret samfundsdebat.