Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Var det klogt af otte biskopper at kritisere israelsk angreb i Gaza? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Var det klogt af otte biskopper at kritisere israelsk angreb i Gaza?

1 debatindlæg Hold mig opdateret

DILEMMA: I denne uge udtalte otte af folkekirkens biskopper sig samlet med en skarp kritik af det israelske militærs bombning af en dansk-støtte klinik i Gaza. Det er yderst sjældent, at biskopperne udtaler sig i samlet flok, og debatten om udtalelsen er da heller ikke udeblevet. Her skriver to biskopper om deres forskellige syn på sagen

Ja, mener Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift:
Kristeligt Dagblad mener i sin leder 14. januar, at når man tager til orde for et humanitært perspektiv, så er det en lidt for ensidig og anti-israelsk stillingtagen til konflikten. Jo, man må godt tale for det humanitære i al abstrakthed, men så snart det bliver konkret, bør man tie.

Det er ikke et tilfældigt nedslag, at jeg og nogle kolleger udtaler os. Der er lige præcis tale om en klinik, som vi i folkekirkens menigheder har samlet ind til for ikke mange måneder siden, og som nogle af os i øvrigt har besøgt. Vi kunne trække på skuldrene og sige, at det var ærgerligt. Men har vi ikke et ansvar for de mennesker, hvis sundhed og måske overlevelse afhænger af den klinik?

Set fra min stol er der enormt brug for at støtte de kristne i Mellemøsten og deres humanitære arbejde, også fordi de i en eller anden fjern fremtid kan komme til at spille en nøglerolle, når det drejer sig om forsoning.

Jo, Bjerager, som formand for Folkekirkens Nødhjælps Råd har jeg og andre talt imod selvmordsbomber som det bestialske våben, det er – og imod antisemitismens uhyrligheder.

Annonce
Jeg har betragtet mig som ven af Israel i mindst 40 år, og jeg vil ikke acceptere at blive gjort til fjende af Israel, fordi jeg tager til orde for et humanitært hensyn.

Der findes andet end sort og hvidt i denne konflikt: Der findes mødre og børn, og der findes kristne brødre og søstre.

Niels Henrik Arendt har underskrevet kritikken af Israels angreb på humanitære mål


Nej, mener Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift:

I Kristeligt Dagblad kunne man den 14. januar læse, at Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær undrer sig over, at biskop Steen Skovsgaard ikke i lighed med otte andre af landets biskopper vil tage afstand fra et israelsk angreb på en dansk-støttet klinik i Gaza. Generalsekretæren har ganske vist ikke henvendt sig til mig og spurgt om grunden, men jeg skal hermed gerne forsøge at give ham og andre undrende et svar.

I skrivelsen fra biskopperne hedder det blandt andet, at de føler: ”et stærkt behov for at udtrykke vores afstandtagen til den aktuelle bombning af denne kirkelige/humanitære klinik. Intet kan forsvare en bombning af den direkte humanitære indsats overfor børn og gravide kvinder.”

Når jeg ikke har det samme behov for at skrive under på denne protest, så vil jeg gerne understrege, at det bestemt ikke er fordi jeg er ligeglad, eller fordi jeg ønsker at tage parti i denne ulykkelige krig. Tværtimod. Men jeg føler derimod, at konflikten er så vanskelig, så følsom og så uigennemsigtig, at det er meget svært at vide, hvad der i grunden sker, men også hvad en sådan udtalelse vil kunne bruges til.

Jeg ved for eksempel ikke noget om, hvorfor israelerne valgte at bombe netop den klinik. Gjorde de det alene for at ødelægge den humanitære indsats? Eller kunne det tænkes, at der var en begrundet frygt for, at klinikken blev brugt som et Hamas-skjul eller skjold?

Israelerne advarede om bombeangrebet på forhånd, og derfor var der ingen, som døde. Så det drejer sig alene om en bygning. Men hvad med alle de mange døde og sårede, civile, kvinder og børn? Hvad vil befolkningen og de pårørende tænke, når de hører, at en gruppe danske biskopper først vælger at protestere, når en dansk-støttet klinik i Gaza bliver sprængt i luften? Vil de kunne forstå proportionerne og rimeligheden i protesten?

Og sidst men ikke mindst: Hvad bliver det næste, vi som biskopper skal protestere imod? Der er jo så mange krige og så megen ondskab i verden, at vi ikke kan bestille andet - og det skal vi jo trods alt.

Steen Skovsgaard er en af de to biskopper, som ikke har underskrevet kritikken af Israels angreb på humanitære mål
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Var det klogt af otte biskopper at kritisere israelsk angreb i Gaza?

Tænk nu efter, publiceret d.17/01 15:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Var det klogt af otte biskopper at kritisere israelsk angreb i Gaza?
Der er vist mange der kritisere, uden de ved nærmere om, hvad det er de kritiserer,

Hvor mange af os har været nede og konstatere de rette sammnhænge ?

således får Hamas narret verden til at tro, at Israel er de skyldige i krigen.

Hamas er misundelig på Israel, som må forsvare sig,

derfor opstår der krig mod Hamas, som også rammer uskyldige.

Humanistisk syn på krigen ser ensporet på de lidelser der ganske rigtigt er, men formår ikke at se den bagved liggende trussel som er selve årsagen til lidelserne.

Det er så synd for dem der lider, hvis bare Hamas ville besinde sig og stifte fred med deres naboer.

Det er Israel, der er frihedskæmpere. Det er krigens formål at udmatte de angribende Hamas.


Det er ude af proportioner at overkritisere Israel som nogle gør.
Hvad med stærkere kritik af Darfur på samme måde.....
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock