Ja, mener Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift:
Kristeligt Dagblad mener i sin leder 14. januar, at når man tager til orde for et humanitært perspektiv, så er det en lidt for ensidig og anti-israelsk stillingtagen til konflikten. Jo, man må godt tale for det humanitære i al abstrakthed, men så snart det bliver konkret, bør man tie.

Det er ikke et tilfældigt nedslag, at jeg og nogle kolleger udtaler os. Der er lige præcis tale om en klinik, som vi i folkekirkens menigheder har samlet ind til for ikke mange måneder siden, og som nogle af os i øvrigt har besøgt. Vi kunne trække på skuldrene og sige, at det var ærgerligt. Men har vi ikke et ansvar for de mennesker, hvis sundhed og måske overlevelse afhænger af den klinik?

Set fra min stol er der enormt brug for at støtte de kristne i Mellemøsten og deres humanitære arbejde, også fordi de i en eller anden fjern fremtid kan komme til at spille en nøglerolle, når det drejer sig om forsoning.

Jo, Bjerager, som formand for Folkekirkens Nødhjælps Råd har jeg og andre talt imod selvmordsbomber som det bestialske våben, det er – og imod antisemitismens uhyrligheder.

Jeg har betragtet mig som ven af Israel i mindst 40 år, og jeg vil ikke acceptere at blive gjort til fjende af Israel, fordi jeg tager til orde for et humanitært hensyn.

Der findes andet end sort og hvidt i denne konflikt: Der findes mødre og børn, og der findes kristne brødre og søstre.

Niels Henrik Arendt har underskrevet kritikken af Israels angreb på humanitære mål


Nej, mener Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift:

I Kristeligt Dagblad kunne man den 14. januar læse, at Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær undrer sig over, at biskop Steen Skovsgaard ikke i lighed med otte andre af landets biskopper vil tage afstand fra et israelsk angreb på en dansk-støttet klinik i Gaza. Generalsekretæren har ganske vist ikke henvendt sig til mig og spurgt om grunden, men jeg skal hermed gerne forsøge at give ham og andre undrende et svar.