Fadervor er udbredt på danske friskoler

Traditionen med at bede fadervor er stadig en skik, der holdes i hævd af grundtvigske friskoler. Men som i folkeskolen må man se i øjnene, at det er en tradition, der langsomt er på vej ud. Af 197 friskoler i den grundtvig-koldske tradition beder halvdelen fadervor i forbindelse med morgensamlingen, mens den anden halvdel ikke har bønnen på programmet.

Redaktør af Friskolebladet Claudi Clausen foretog i 2004 en undersøgelse blandt de grundtvigske friskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening. Selvom der er gået fire år, så mener han, at forskydningerne er minimale, og at undersøgelsen stadig er repræsentativ for de grundtvigske friskoler.

– Fadervor er en tradition, som stadig er ganske rodfæstet blandt friskolerne. Men skal man se udviklingen over sigt, så sker der en svækkelse hele tiden, ligesom der gør blandt folkeskolerne. Fadervor er mest udbredt blandt de gamle fri-skoler. Det er sværere at afskaffe en gammel tradi-tion end at indføre sådan en tradition, som i dag kan synes rabiat, siger Claudi Clausen.

Han mener, at brugen af fadervor ofte hænger sammen med skolelederen.

– Hvis skolelederen vil have fadervor med i morgensamlingen, så kommer det med, uanset om det er en gammel eller en ny skole. Men mange af de gamle skoler har haft fadervor med siden tidernes morgen, og det er blevet en slags mærkesag for dem. Der er dog også nye skoler, der har indført traditionen, og det hænger ofte i praksis sammen med, at der kommer en skoleleder, for hvem det er et kardinalpunkt, og det accepterer forældrene normalt. For det meste er det skolelederen selv, som står for fadervor, og ikke noget, der går på skift blandt for eksempel lærerne. Det er derimod mindre udbredt, at det er skolebestyrelsen, som siger, at de vil have fadervor indført, siger Claudi Clausen.