Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Fadervor er udbredt på danske friskoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fadervor er udbredt på danske friskoler

Fadervor er udbredt på friskoler. -

- Stock.xchng

Fakta

Friskoler i Danmark

77 procent af de 259 skoler i Dansk Friskoleforening bygger på den grundtvig-koldske tradition,...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En undersøgelse blandt knap 200 grundtvigske skoler viser, at halvdelen har holdt fat i tradi-tionen med at bede fadervor ved morgensamlingerne

Traditionen med at bede fadervor er stadig en skik, der holdes i hævd af grundtvigske friskoler. Men som i folkeskolen må man se i øjnene, at det er en tradition, der langsomt er på vej ud. Af 197 friskoler i den grundtvig-koldske tradition beder halvdelen fadervor i forbindelse med morgensamlingen, mens den anden halvdel ikke har bønnen på programmet.

Redaktør af Friskolebladet Claudi Clausen foretog i 2004 en undersøgelse blandt de grundtvigske friskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening. Selvom der er gået fire år, så mener han, at forskydningerne er minimale, og at undersøgelsen stadig er repræsentativ for de grundtvigske friskoler.

– Fadervor er en tradition, som stadig er ganske rodfæstet blandt friskolerne. Men skal man se udviklingen over sigt, så sker der en svækkelse hele tiden, ligesom der gør blandt folkeskolerne. Fadervor er mest udbredt blandt de gamle fri-skoler. Det er sværere at afskaffe en gammel tradi-tion end at indføre sådan en tradition, som i dag kan synes rabiat, siger Claudi Clausen.

Han mener, at brugen af fadervor ofte hænger sammen med skolelederen.

Annonce
– Hvis skolelederen vil have fadervor med i morgensamlingen, så kommer det med, uanset om det er en gammel eller en ny skole. Men mange af de gamle skoler har haft fadervor med siden tidernes morgen, og det er blevet en slags mærkesag for dem. Der er dog også nye skoler, der har indført traditionen, og det hænger ofte i praksis sammen med, at der kommer en skoleleder, for hvem det er et kardinalpunkt, og det accepterer forældrene normalt. For det meste er det skolelederen selv, som står for fadervor, og ikke noget, der går på skift blandt for eksempel lærerne. Det er derimod mindre udbredt, at det er skolebestyrelsen, som siger, at de vil have fadervor indført, siger Claudi Clausen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er 49 procent af de grundtvigske friskoler, som beder fadervor, mens 51 procent ikke gør det. På spørgsmålet, om ikke man kunne forvente, at et endnu større antal friskoler havde fadervor med i morgensamlingen, for eksempel som et ønske fra forældrene, siger Claudi Clausen:

– Forældrene til eleverne på en friskole er stort set magen til folkeskolens forældre. De er ikke særlig forankrede i for eksempel en grundtvigsk tradition, og derfor er en friskole ikke et specielt kristent tilvalg, på samme måde som en kristen friskole ville være det, siger han.

Friskolebladets undersøgelse viser, at stort set alle friskoler i Dansk Friskoleforening har morgensamling alle ugens fem dage. Det er på skoler oprettet før 1900, at traditionen med fadervor er stærkest, mens den stort set ikke findes på de friskoler, som blev oprettet i den nye bølge efter 1971.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock