Efterskoler forsømmer indvandrere

Et ophold på efterskole kan gøre rejsen videre i skolesystemet lettere for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Efterskolerne er parat til at tage del i integrationsarbejdet.

Men andelen af elever med indvandrerbaggrund er ekstremt lav sammenlignet med folkeskolerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at procentdelen af indvandrerelever på efterskoler er en fjerdedel i forhold til landets folkeskoler.

Det skyldes først og fremmest forældrenes manglende kendskab til efterskolen, mener antropolog og integrationskonsulent i Efterskoleforeningen, Maren Ottar Alstrup.

– Det handler meget om tillid. Forældrene er bekymrede og vil ikke give slip på deres barn. De er usikre på, hvad det er for en type ungdomskultur, og om det involverer alkohol og cigaretter, siger Maren Ottar Alstrup.

De omkring 250 efterskoleelever med indvandrerbaggrund, hvilket svarer til cirka en procent, får nogle relationer, der er svære at skabe på folkeskolerne, påpeger Maren Ottar Astrup.

– De unge kommer ind i et fællesskab på lige fod med andre unge. De deler værelse og finder ud af, at de har de samme problemer med forældre og kærlighedsproblemer.

Efterskoleforeningen oplever, at der er mange efterskoler, der efterspørger flere tosprogede elever. Men der ligger et stort arbejde forude, mener Maren Ottar Astrup.

– Kommunens vejledere har en helt afgørende rolle som bindeled. De unge støder ikke på muligheden i deres sociale netværk. Det er vejlederen og læreren, som skal vejlede familien og afmystificere det at gå på efterskole.