Hvem holder paven med i Gaza?

KIRKEN I VERDEN

AF ANDREAS RUDE

Den israelske regering har presset på i årevis, og indtil for få uger siden var det næsten sikkert, at pave Benedikt XVI ville besøge Israel til maj – med stop i Jordan og på Vestbredden. Men efter udbruddet af kampene i Gaza før jul er det mere usikkert om turen bliver til noget. Kirkeledere i Mellemøsten advarer om, at en paverejse vil blive opfattet som politisk støtte til den israelske regering. Omvendt vil Israel givet tage en aflysning fortrædeligt op og i bedste fald tolke det som, at Pavestolen ligger under for Hamas’ propaganda.

For selvom en forbedring af forholdet til jøderne har været officiel katolsk politik siden 1960’erne, og den katolske kirke er en vigtig allieret for den israelske regering i kampen mod antisemitisme, er mange israelere ikke helt overbeviste om, at Pavestolen støtter Israels ret til eksistens. Det var først i 1994, at Pavestolen og Israel oprettede diplomatiske forbindelser med hinanden, og trods udvekslingen af ambassadører klager Israel stadig over manglende forståelse i Rom for landets sikkerhedskrav, mens man i Vatikanet taler om chikane af kirkelige institutioner i Jerusalem og andre af de bibelske steder.

Pavestolen støtter en tostats-løsning, der kan sikre stabilitet og sikkerhed for både israelere og palæstinensere. Paven har derfor i den seneste tid flere gange kritiseret voldsanvendelsen på begge sider og understreget sin overbevisning om, at flertallet af palæstinensere og israelere har ”et dybt ønske om at leve i fred.” Men frustrationerne lurer lige under overfladen, og pavens talsmand, pater Frederico Lombardi, gik videre, da han forleden på Vatikanets Radio kaldte Hamas for ”en fange af hadets logik”, mens Israel omvendt er låst fast i troen på ”at magtanvendelse er det bedste svar på had.”

I Vatikanets optik er det de uretfærdigheder, der er overgået palæstinenserne siden oprettelsen af staten Israel i 1948, som er roden til hele konflikten i Mellemøsten. Den holdning deles af de fleste vesteuropæiske regeringer, men i Vatikanet skærpes analysen af den solidaritet, man føler med de kristne palæstinensere – katolikker, ortodokse, maronitter og flere andre – der er fanget i konflikten mellem islamister og den jødiske stat.