Bibliotekaren – fra kartoteksfører til videnschef

Formand for Bibliotekarforbundet, cand.scient.bibl. Pernille Drost mener, at biblioteksverdenen længe har lukket sig om sig selv.

– Der har været meget konsensus, fordi uddannelsen på Danmarks Biblioteksskole er så god, som den er. Men uanset hvor høj kvaliteten er, så er det sundt, at nogen stiller spørgsmål og gør tingene på en anden måde, siger hun.

Pernille Drost understreger, at for få søger ind på Danmarks Biblioteksskole i forhold til efterspørgslen af kandidater. På den måde er der brug for en ny uddannelse, der kan få flere gennem systemet. Problemet er blot, at den nye uddannelse, ifølge Pernille Drost, primært vil uddanne bibliotekarer til folkebiblioteket.

– Det er for snæver en tankegang. En bibliotekar er i dag efterspurgt på mange felter: Ud over folkebiblioteket er der forskningsbibliotekerne, men der er også en bred vifte af private virksomheder, der vil have hjælp til informationsstyring. Den type tror jeg, en ny uddannelse skal satse mere på, hvis den vil følge med tiden og sikre, at de nyuddannede passer til arbejdsmarkedet, siger hun.

I øjeblikket er der ikke arbejdsløshed blandt bibliotekarer, men Danmarks Biblioteksskole har problemer med at tiltrække nok studerende, mener rektor Per Hasle. Han byder konkurrence velkommen, men mener, at SDU’s forslag er problematisk, fordi den nye uddannelse minder om den nuværende.

Danmarks Biblioteksskole ruster sig også til nye udfordringer, og i løbet af et par år satses der på at få 50 procent flere kandidater gennem systemet.

– Der er stærkt brug for de navigatører i viden, som vi kan levere. Jeg tænker på det klassiske eksempel, hvor to gymnasieelever skriver, at holocaust ikke eksisterer, fordi de har set det på en hjemmeside. Havde de haft en bibliotekar til at vejlede dem, var det aldrig endt dér, siger han.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

knudsen@kristeligt-dagblad.dk