DER GIVES INGEN KRISTELIG ETIK. Det lærte jeg i min studietid. Men selvom det er K.E. Løgstrup, jeg lærte det af, er jeg stærkt i tvivl om rigtigheden af synspunktet. I hvert fald har jeg meldt mig ind i The Society of Christian Ethics (SCE) og deltaget i dette amerikanske selskabs konferencer de seneste 10 år. Religiøs etik i betydningen studiet af de forskellige religioners opfattelse af godt og ondt er et centralt emne i den internationale etikdiskussion.

I år fandt etikkonferencen sted i Chicago, hjembyen for USA’s kommende præsident. En af mine amerikanske kolleger bor i nærheden af Obama-familiens hus, og han kunne fortælle, at huset allerede er spækket med sikkerhedsudstyr. Familien agter at opholde sig i deres private hjem af og til – de to døtre skal bevare kontakten til deres kammerater. I øvrigt flytter mormor med til Det Hvide Hus netop af hensyn til pigerne. Dermed bliver hun rollemodel for andre ”grandmas” – ifølge de amerikanske blade.

Også i USA optager de politiske lederes privatliv offentligheden. Og deres private moral. Det er et af problemerne i USA’s politiske kultur ifølge Darryl M. Trimiew, præsidenten for SCE. Medierne er mere interesserede i politikernes private moral end i deres offentlige moral, altså den, der ligger til grund for deres politiske beslutninger.

Trimiew er ”African American” og repræsenterer dermed mindretallet af sorte etikere i SCE. Barack Obama indgik ikke i konferencens program. Men valget af ham og hans forestående indsættelse spillede alligevel en rolle i mange foredrag, indlæg og diskussioner. Og den kendsgerning, at også SCE havde en sort præsident, gav Obamas indirekte tilstedeværelse et særligt præg.