Amerikanerne samledes om den nye præsident

– Jeg er kommet af tre årsager: Den første er en sans for min historiske arv som afroamerikaner og efterkommer af slaver. Den anden er en lyst til at hædre dette enestående øjeblik, som sker lige nu, lige her, i mit liv. Og den tredje er mit ansvar for at kunne fortælle om denne dag til fremtidige generationer, fortalte Erica Jones, der i dagens anledning havde ringe med tallet ”44” – en reference til Barack Obamas plads i præsidentrækken – dinglende fra begge ører.

Hun understregede, at hun er uafhængig vælger, men at den demokratiske kandidat ganske enkelt bjergtog hende med sin vision om den transformative kraft, der vil feje fra kyst til kyst, når amerikanerne rejser sig fra ansvarsløshedens dvale og én efter én rejser sig, indtil hele nationen står op.

– Jeg stemte ikke på Obama, fordi han er sort ligesom jeg selv. Jeg stemte på ham, fordi han kan inspirere os til at ændre selve samfundsånden i Amerika og til at arbejde sammen for at skabe en bedre virkelighed, sagde Erica Jones.

Spørgsmålet er nu, om præsident Barack Obama kan gribe øjeblikket og forme det nye nationale fællesskab, som Erica Jones og mange andre amerikanere efterlyser.

I Washington i går syntes atmosfæren fortættet af en optimisme og en energi, som er usædvanlig for den søvnige forbundshovedstad.

Sorte og hvide familier med Obama-flag og lommerne fyldt op med proviant til den lange kolde dag gik fra de tidlige mørke morgentimer i lettere kaotisk gåsegang mod Capitol Hill i følgeskab med moderigtige universitetsstuderende og ældre ægtepar i spraglede fornuftige vindjakker og med vanteindhyllede hænder krummet om kaffepapkrus. Midt i den brogede skare spadserede den republikanske kernevælger Mary, der ikke vil have sit efternavn i avisen. Hun stemte for første gang på en demokrat, da hun i november satte sit kryds ved Barack Obama.

– Alle i min familie er republikanere, og jeg blev helt svimmel, da jeg stemte imod mit parti. Men i dag er jeg stolt af mit valg. Obama har fordomsfrit omgivet sig med de mest begavede folk i landet, og dermed har han allerede bevist, at han er en stor leder, siger den 51-årige kvinde, der arbejder i Kongressen.

Den nye præsident bakkes ifølge meningsmålinger op af 80 procent af den amerikanske befolkning, men han bærer en tungere byrde på sine skuldre end noget andet menneske i verden lige nu. Han arver en global økonomisk krise, en nyopblusset konflikt i Mellemøsten, uafsluttede missioner i Irak og Afghanistan og udfordringer fra et utilregneligt Iran, et konfrontationsivrigt Rusland og et magtsultent Kina. På den hjemlige front står han over for et sundhedssystem i knæ, en hastigt stigende arbejdsløshed, voksende efterspørgsel på sociale ydelser, en angst befolkning og enorme budgetunderskud.

Den dystre virkelighed kombineret med den intense persondyrkelse af Barack Obama, som sås i går, gjorde nogle af de amerikanere, der fejrede præsidentindsættelsen i Washington, utilpasse.

– Når folk vågner i morgen, vil de stadig have mistet deres job, og der vil stadig ikke være nogen stillingsopslag på arbejdsløshedcentret. Jeg stemte med glæde på Obama, men det skræmmer mig, at han bliver gjort til denne her overnaturlige frelser, sagde eksempelvis Natalia Ardanza, der i går passerede menneskemylderet på vej til sin arbejdsplads nær Capitol Hill.

Barack Obama er da også mere end en politiker; han er et socialt fænomen, og hans præsidentkampagnes oprørsagtige natur har øget amerikanernes forventninger til, at han vil bringe sand forandring til USA og ikke blot foretage justeringer af det eksisterende. I sin indsættelsestale gjorde han det klart, at vejen er lang og brolagt med udfordringer.

– Begyndende med i dag må vi samle os selv op, støve os af og begynde arbejdet med at genopfinde Amerika, sagde han.

Men i går var det endnu daggry i Obamas Amerika, og rammen omkring præsidentindsættelsen var storladen med den hvidskinnende Capitol Hill i baggrunden og the Mall – sort af mennesker – med mindesmærket Lincoln Memorial i forgrunden. Mindesmærket blev bygget for at hædre Amerikas 16. præsident, Abraham Lincoln, og det var stedet, hvor Martin Luther King Jr. i 1963 holdt sin berømte ”Jeg har en drøm”-tale, der blev et højdepunkt i borgerrettighedskampen.

Begge mænd har en særlig betydning for Barack Obama. Han har refereret til Abraham Lincoln, der befriede slaverne og forenede nationen i kølvandet på den amerikanske borgerkrig, som den historiske ledestjerne for sit præsidentskab, og han har betegnet Martin Luther King Jr. som den figur, der med sin kamp for racelighed banede vejen for en sort præsident.

Drømmen om et raceblindt samfund kom i går et stort skridt tættere på virkeligheden, da Barack Obama tog plads bag skrivebordet i det Ovale Kontor og blev ansvarlig for sine godt 300 millioner landsmænd.

Obama var bevidst om, at hele verden så på, og han bedyrede, at USA ville være venner med alle, der ønskede fred, men også ville besejre dem, der ikke ønskede fred.

Den nye præsident, hvis mellemnavn Hussein blev anvendt under ceremonien, lovede også en ny amerikansk stil over for den muslimske verden.

– Til den muslimske verden: Vi søger en ny vej frem, baseret på fælles interesser og gensidig respekt, sagde han.

Siden Franklin D. Roosevelts indsættelse midt under den store depression har der i USA hersket en ide om, at en indgående præsident i sine første 100 dage i det Hvide Hus har et unikt vindue af muligheder. Barack Obama har mere på dagsordenen end de fleste af sine forgængere. Dag ét for den 44. præsident er skudt i gang.



nyholm@kristeligt-dagblad.dk