Det skal være sjovt at gå på arbejde

Han efterlyser flere aktiviteter på stedet. Det er ikke nok at mødes for at se gamle, danske film på dvd. Dermed rammer han lige ned i det indsatsområde, som personaleleder Birgitte Holst arbejder med. Hun vil gerne knytte beboerne og medarbejderne sammen på nye måder, så det ikke kun er plejen, der er i fokus. For eksempel leder hun blandt de ansatte efter evner og talenter, som kunne bruges på plejehjemmet. Kan nogen for eksempel spille et instrument, synge, er god til oplæsning, sy, bage eller lignende, så skulle det gerne komme beboerne til gode.

– Jeg forestiller mig, at vi kunne tilbyde mange forskellige aktiviteter på tværs af etagerne og afdelingerne, så beboerne kunne vælge, hvad de vil gå til. Lidt ligesom på aftenskole. Vi har netop ansat en medarbejder, som blandt andet skal være igangsætter og koordinator af aktiviteterne, siger hun og tilføjer, at der stadig også skal være tilbud om optræden af professionelle udefra.

Birgitte Holst blev for nylig ansat som personaleleder med det klare formål at forbedre de ansattes forhold så meget som muligt ud fra devisen om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse beboere. En stor interviewundersøgelse på plejehjem og daginstitutioner, som Gallup har gennemført for fagforbundet Fag og Arbejde, FOA, viser, at hvis arbejdsvilkårene for de ansatte er i orden, så smitter de ansattes tilfredshed af på dem, de har med at gøre.

På Dorthe Mariehjemmet har man en vision om at blive det bedste plejehjem i Rødovre Kommune og en rollemodel for alle andre plejehjem i landet.

– Det indebærer blandt andet, at vi formår at rekruttere og fastholde gode og dygtige medarbejdere. Vi har forskellige forsøg i gang, blandet andet arbejder en gruppe i 12-timers vagter, og vi overvejer at lade en gruppe medarbejdere selv tilrettelægge deres vagtskema, siger Birgitte Holst.

Da en stilling for nylig skulle besættes, søgte to yngre kvinder den. De var kolleger og glade for at arbejde sammen, og det ville de gerne fortsætte med. Birgitte Holst fik dem begge ansat, og plejehjemmet kan nyde godt af to meget tilfredse medarbejdere. I øvrigt får Dorthe Mariehjemmet en hel del uopfordrede ansøgninger, og sygefraværet er lavt.

– Vi forsøger at have et fast korps af afløsere for på den måde at undgå dyre vikarbureauer og mange fremmede mennesker, som beboerne ikke kender. Det, der især tiltrækker ansøgere, er, at Dorthe Mariehjemmets vision om at respektere og behandle beboerne med værdighed ikke blot er tomme ord, men noget vi praktiserer i hverdagen, siger Birgitte Holst.

Når medarbejderne er på arbejde, er de blandt beboerne. De spiser og drikker kaffe sammen med dem, og de laver forskellige aktiviteter med dem. Det er en del af deres arbejde. De holder et kort møde om morgenen og tilrettelægger dagen, og de har ingen officielle pauser.

– Jeg gør meget ud af vores værdier, når jeg skal ansætte en ny medarbejder. Vi skal behandle beboerne med værdighed og respekt, vi er til for dem her i deres hjem, og vi skal tale ordentligt til dem og til hinanden. Det lægger jeg meget vægt på. For eksempel er der ingen, der skal pålægge en beboer, at han eller hun skal spise sin hovedret før desserten. Det er jo ikke børn, vi har med at gøre, og vi skal ikke ind og opdrage. Hvis beboeren vil bytte om på rækkefølgen eller kun vil spise dessert, så fred med det, siger Birgitte Holst.

Der er heller ingen, der bestemmer, hvornår beboerne skal stå op. Alle må sove, så længe de vil, og de må ryge og drikke spiritus, som de lyster, både hos sig selv og i dagligstuen, så længe det ikke går ud over andre. Dog er det kun hver anden dagligstue, der er en rygerstue.

Jeanette Jensen, der er medhjælper, er overbevist om, at det sociale ville gå fløjten, hvis rygerne kun måtte sidde på deres værelse og ryge. Hun er med i en plan, der kaldes leve-bo-miljø, hvor beboerne inddrages i forskellige daglige gøremål, såsom indkøb, madlavning opvask og lignende.

– Vi har det rart her. Vi griner meget sammen med beboerne. Jeg hører fra veninder ansat på andre plejehjem, at beboerne skal være oppe inden klokken 10 og kun må ryge på værelset, og jeg spørger mig selv, hvem det egentlig er, man tager hensyn til – beboerne eller personalet, siger Jeanette Jensen.

Tea Albertine Hansen på 84 år har boet på Dorthe Mariehjemmet i et år efter brud på begge hofter. Hun klarer sig med rollator og kørestol. Hun er uddannet syerske og siden pelssyerske, og hun har haft et hus på Kamstrupvej i Rødovre og siden en pensionistlejlighed, indtil hun faldt og brækkede hofterne.

– Vi har morgensang om tirsdagen – det var jeg med til i morges. Og så har vi lige haft græsk aften med græsk mad og sang og dans. Der kom fem dansere. Det er flot musik, men lidt ensformigt i længden, siger Tea Albertine Hansen.

Ifølge Jette Larsen, uddannet plejehjemsassistent og gruppeleder, skiller Dorthe Mariehjemmet sig ud fra andre plejehjem på flere områder. Man vægter personlighed højere end kvalifikationer, når man ansætter nye medarbejdere, og man sætter bevidst unge og ældre medarbejdere sammen, for de kan ifølge Jette Larsen lære meget af hinanden. Har man nattevagt, arbejder man kun hver tredje weekend. Normalt er det hver anden weekend.

– Endelig spiller nærværet med beboerne en stor rolle, når man er på arbejde. Vi ser på den enkeltes behov og opfylder det, så godt vi kan. De meget friske vil gerne være med til forskellige aktiviteter, og foregår der noget ved et af de andre borde, så går vi derhen. For andre kan det dreje sig om det stille nærvær. At høre musik sammen, at lytte til det, de fortæller, at tage med på rejse i minderne, siger Jytte Larsen.

indland@kristeligt-dagblad.dk