Leder: USA’s nye begyndelse

Verden bevidnede et historisk øjeblik, da Barack Obama, søn af en sort afrikansk far og en hvid amerikansk mor, i går blev indsat som USA’s 44. præsident. Foran kongresbygningen, der blev rejst af sorte slaver, og med hånden på den bibel, der har tilhørt præsident Abraham Lincoln, som afskaffede slaveriet, aflagde han præsidenteden. Som han stod der, var han selve symbolet på det stærkeste af alle amerikanske principper: at ”alle mennesker er skabt lige”. Han er det levende bevis på, at USA er mindre intolerant og mere socialt dynamisk, end selv mange amerikanere har troet. Som sådan er gårsdagens historieskrivning også en påmindelse til andre nationer om at leve op til de høje principper, som de mener at forfægte.

Gårsdagens indsættelse af Obama i verdens mægtigste politiske embede signalerer et vendepunkt og en ny begyndelse i amerikansk politik. Obama er ikke blot endnu en ny præsident, men en moderne Kennedy-skikkelse, som mange har projiceret deres drømme og håb om forandring over på. Han forventes at kunne forny demokratiet, genskabe tilliden mellem borgerne og regeringen og føre nationen ud af dens moralske krise, voksende politiske isolation og økonomiske deroute.

Billedet af Obama som en næsten messiansk skikkelse er så stærkt, at en lang række kommentatorer mener, at han kun kan skuffe. Men det er Obamas lod at samle op efter en næsten historisk upopulær præsident, og han har alle muligheder for at bryde med politisk enegang og søge brede alliancer. Han kan føre politik på en ny måde, og det er ikke bare i hans egen, men i alles interesse, at han lykkes med opgaven.