Den naturlige forklaring

Han blev født den 12. februar 1809, og i 1859 udkom hans vigtigste bog, ”On the Origin of Species by Means of Natural Selection”. Denne bog blev i 1872 oversat af den sprogbevidste danske forfatter J.P. Jacobsen til ”Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen”.

I år har Darwin således både 200- og 150-års-jubilæum. I den anledning har Aarhus Universitet etableret ”Darwin i Danmark” – et tværfagligt forsknings- og formidlingsprojekt, som favner så forskellige fag som biologi, litteratur, psykologi, historie, idéhistorie og videnskabshistorie.

Projektet ledes af lektor Peter C. Kjærgaard, Institut for Filosofi og Idéhistorie. Som han ser det, kommer dobbeltjubilæet på et tidspunkt, hvor den videnskabelige anerkendelse af Darwins evolutionsteori er større end nogensinde.

– Det er vigtigt at forstå, at Darwins evolutionsteori ikke var fiks og færdig fra hans hånd for 150 år siden. Men der er tale om en videnskabelig erkendelse, der grundlæggende er lige så uanfægtet som tyngdeloven: Ved at iagttage naturen erfarer man, at alt levende udvikler sig, siger Peter C. Kjærgaard.

Siden 1859 har videnskaben foretaget mange ændringer og tilføjelser til Darwins teori – hvad han også selv gjorde frem til sin død i 1882. Det er i sig selv en pointe, at sådan forholder det sig med videnskab.

Evolution er nemlig ikke en tro og heller ikke en modpol til tro. Det er en teori om, at vi ved at iagttage naturen kan finde naturlige forklaringer på mange mysterier. Om der ligger en religiøs, metafysisk dimension hinsides det, vi kan iagttage, tager darwinisterne ikke stilling til.

– Religioner har ofte fremstillet mennesket som noget unikt i modsætning til andre levende væsener. Darwin så derimod mennesket som et levende væsen beslægtet med alt andet levende. Det er en afgørende indsigt, selvom den er svær at acceptere. Vi vil så gerne se mennesket som noget særligt, siger Peter C. Kjærgaard.

Han forklarer, at videnskaben engang antog, at kun mennesker besad en moral, at kun mennesker anvendte redskaber, og at kun mennesker havde et sprog i forhold til hinanden. Men selvom mennesket på disse felter indiskutabelt slår alle andre arter med mange længder, har forskere også fundet sådanne egenskaber hos primater, det vil sige menneskeaber.

What’s love got to do with it? lyder det provokerende spørgsmål i Tina Turners pophit fra 1980’erne. De seneste 25 år har sangen akkompagneret mange unges forsøg på til fester, på diskoteker og i barer at komme i kontakt med det modsatte køn. Hvad har kærlighed med det at gøre? Er det ikke bare sex, det handler om?

Darwinisterne har en naturlig forklaring: Ifølge ny forskning fra Universitetet i Bern, Schweiz, spiller den kropsduft, en mand udskiller, en væsentlig rolle for, hvilken kvinde der vil vælge ham som partner. Uden at være klar over det, vælger kvinden ud fra duften en mand, der genetisk set er meget forskellig fra hende selv. Derved øger hun chancen for, at parret producerer stærkt og levedygtigt afkom og dermed gavner egne og menneskeartens fremtidsperspektiver.

Igennem årtier har der raset en kønskamp på arbejdsmarkedet, som bunder i, at typiske kvindejob altid er dårligere lønnet end tilsvarende mandejob. Ofte fremføres det synspunkt, at for eksempel lærere, læger og juristers omdømme lider skade, fordi flere kvinder søger ind på uddannelserne. Andre forklarer skævheden med, at mænd fortsat har magten til at bestemme lønniveauet de fleste steder, og at de favoriserer deres eget køn.

Men darwinisterne har en naturlig forklaring: Ifølge en ny rapport fra den britiske tænketank Institute of Economic Affairs er der i Storbritannien ingen nævneværdig lønforskel mellem kønnene, hvis man ser isoleret på aldersgruppen 22-29 år, hvor kun få har fået børn. Konklusionen er, at det ikke er arbejdsmarkedet, der diskriminerer kvinder, men kvinder, der selv nedtoner karriereambitionerne, når de har fået børn. Af hensyn til afkommets videre udvikling.

Nu begynder spørgsmålene at tårne sig op. Betyder al denne evolutionstænkning, at mennesket ikke har nogen fri vilje, men blot adlyder ”naturens kalden” i form af evolutionsfremmende koder i generne? Og betyder det, at evolutionslære ikke alene er iagttagelser af, hvordan naturen ser ud, men også forskrifter for, hvordan naturen – og vi mennesker med – bør være?

Nej, betoner Peter C. Kjær­gaard. Evolutionsteorien har mange facetter, hvoraf nogle er under den enkeltes kontrol. Nok har Usain Bolt en særlig veludviklet sædemuskulatur, men han vinder ikke guld, medmindre han vælger at træne benhårdt.

Det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, at ligesom evolution hverken er erstatning for eller modpol til religion, er det samme tilfældet med idealer. Til alle tider har mennesker forsøgt at efterleve idealer, for eksempel moralbud inden for en religion eller den internationale menneskerettighedserklæring.

– Evolutionslæren giver en beskrivelse af, hvordan tingene ser ud, men aldrig retningslinjer for, hvordan tingene bør være. I eksemplet med kvinders løn kan undersøgelsen pege på nogle hidtil oversete omstændigheder. Men man kan stadig have det ideal, at mænd og kvinder bør tjene det samme, siger Peter C. Kjærgaard.

Han tilføjer, at formuleringen ”The survival of the fittest” (den stærkeste eller bedst egnede overlever) ikke stammer fra Darwin, men fra den liberale filosof Herbert Spencer (1820-1903), som modsat Darwin så et ideal i, at den mest levedygtige overlever.

– For Darwin er den naturlige selektion ikke alt. Lige så vigtig er den seksuelle selektion, som handler om partnervalg. Tanken er, at det er afgørende for et individ at gøre sig så attraktiv som muligt for en mulig partner. Og det er svært ikke at være darwinist, hvis man går i byen fredag aften og iagttager menneskenes adfærd, siger Peter C. Kjærgaard.

Han tilføjer, at den parringsfremmende adfærd ikke nødvendigvis trækker i samme retning som den overlevelsesfremmende. Det klassiske eksempel er påfuglehannen, der med sin store, kulørte hale er et let bytte for alskens rovdyr. Men påfuglehunner er helt pjattede med den fjollede halepynt, og derfor har det igennem århundrederne været de hanner, der havde flotte halefjer, som videreførte arten.

Også forskere, der undersøger menneskelivet, har fundet eksempler på, at den, der viser overskud, generøsitet og kunstnerisk skaben øger muligheden for at sprede deres gener. Dette var temaet for bogen ”Det generøse menneske – en naturhistorie om, at umage giver mage”, som videnskabsjournalisten Tor Nørretranders udgav for fem år siden.

Kampen for pardannelsen ytrer sig dog ikke kun i overskud og umage. Samfundsforskere fra McMaster Universitetet i Canada har således fundet frem til, at i ethvert menneskesamfund er der én gruppe, der topper alle statistikker over grov vold og mord: unge, arbejdsløse, ugifte mænd. Darwinisternes forklaring er, at disse mænd kæmper direkte om kvinder eller om en status, der kan give adgang til parring.

Tilsvarende har forskerne påpeget, at risikoen for, at når et barn bor sammen med en stedfar – som jo ikke leverer gener til barnet – øges den statistiske sandsynlighed for, at barnet dør en unaturlig død i hjemmet, betydeligt.

Undersøgelsen er her citeret fra det internationale tidsskrift The Economist. I samme artikel citeres den britiske psykolog og forsker Anne Campbell for, at de fleste i dag anerkender, at vores menneskelige anatomi er resultatet af evolution. Men det er sværere for de fleste at anerkende, at vores opførsel også har en naturlig frem for kulturel forklaring.

Peter C. Kjærgaard er enig. Men han vurderer samtidig, at megen ny forskning øger vores fokus på den videnskabelighed, der trækker på Charles Darwin. Også selvom evolutionslæren ikke kan bruges til at afkræfte, at der findes en gud, en iboende genialitet i det enkelte menneske eller en sjæl. Den ser bare bort fra sådanne fænomener, fordi de ikke lader sig iagttage. Det gør derimod stadig flere af vores egenskaber, tanker og følelser.

– Med kortlægningen af det humane genom og ny kognitiv forskning er det blevet muligt konkret at finde de steder i hjernen, hvor for eksempel vores sprog findes. Det er blevet muligt at studere aspekter rent biokemisk, som før var overladt til filosoffer, teologer og psykologer, forklarer Peter C. Kjærgaard.

Som den begejstrede Darwin-fortaler, han er, er der næsten ingen ende på de videnskabelige retninger, hvor han kan se en aktuel forbindelse til den britiske naturforsker. Især hvis enhver forandring og udvikling ikke alene i menneskenes iboende biologi, men også i deres bevidste tanker og handlinger bogføres som evolution.

Det er naturligvis ikke alle aspekter af evolutionstænkningen, der er lige nagelfaste. For eksempel er indledningens eksempel med en darwinistisk litteraturfortolkning af, hvorfor vi fortæller eventyret om Rødhætte, ikke en indiskutabel sandhed, men netop et bud på en fortolkning, som udfordrer den hidtil dominerende, psykoanalytiske tolkning.

Men Peter C. Kjærgaard lægger ikke skjul på, at han og mange andre anser Darwin for mere nutidig end to andre omtrent samtidige tænkere.

– Alle er enige om, at Sigmund Freud og Karl Marx var med til at skabe det moderne menneskes billede af sig selv. Men i dag ses de ofte som personer, der hører fortiden til, fordi der er dukket stærke modargumenter op imod deres teser. Modsat er det med Darwin. Den nye forskning bringer indsigter frem, han ikke havde drømt om, men som ikke desto mindre befæster hans grundlæggende tese. Det gør ham ekstra spændende, siger Peter C. Kjærgaard og tilføjer:

– Nogle siger, at det affortryller verden, hvis Platons tanker, Shakespeares dramaer og Mozarts musik blot skulle være resultatet af biokemiske processer. Men hvorfor egentlig? Er det ikke lige så fantastisk, hvis naturen står bag alt det?

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk