Barack Obama vil inkludere en bred vifte af religiøse grupper i sit politiske projekt
Listen over de religiøse figurer, som Barack Obama valgte at give en rolle i de officielle indsættelsesfejringer, tæller blandt andet en socialt konservativ evangelikal præst, en åbent homoseksuel episkopal biskop, en stærkt frisindet kvindelig præst, en kvindelig muslimsk leder og tre rabbinere.
Invitationerne, hvoraf nogle skabte røre blandt amerikanere enten til højre eller til venstre på det politiske spektrum, sender et kraftigt signal om, at præsident Obamas tilgang til det religiøse Amerika vil være præget af rummelighed. Der er ifølge religiøse ledere, som samarbejder med det nye hold i Det Hvide Hus, ved at tegne sig et billede af, at opbygningen af brede religiøse koalitioner er en central del af præsidentens politiske projekt om ansvarlighed og et nyt amerikansk fællesskab.
– Barack Obama er i sig selv et troende menneske, men han mener også, at det troende USA har en ægte rolle at spille, når det gælder om at skabe den slags social forandring, som vi har brug for nu, siger Jim Wallis, der står i spidsen for et netværk af kristne aktivister, Sojourners, til avisen Christian Science Monitor.
Barack Obama, der under sin præsidentkampagne ofte refererede til sin egen dybe kristne tro, har op til sin indsættelse som ny amerikansk leder konsulteret forskellige religiøse grupper omkring emner såsom udenrigspolitik, miljøpolitik, fattigdom og retspolitik. I indsættelsestalen i tirsdags fremhævede han da også Amerikas religiøse mangfoldighed som en af nationens positive kendetegn.
– Vi ved, at vores arv er et kludetæppe, og at det er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer – og ikke-troende, sagde Barack Obama.
Hans kraftige fokus på det troende Amerika afspejler, at det demokratiske parti – med den nye præsident i spidsen – inden for de seneste år har forsøgt at udfordre det republikanske partis ”monopol på Gud”.
– Indsættelsen er en debutantfest for demokraterne i forhold til deres religiøse stemme. Demokraterne fandt deres religiøse stemme i det seneste valg, og jeg tror, at der er en stor interesse for at høre, hvordan den stemme vil lyde, siger Stephen Hess, der er professor i religion på Boston University, til nyhedsbureauet AP.
Barack Obamas princip om religiøs rummelighed har fået en noget blandet modtagelse. Hans valg af den socialt konservative evangelikale megakirkepræst Rick Warren til at forrette bønnen ved indsættelsesceremonien i tirsdags udløste vrede i præsidentens venstreorienterede bagland, mens hans invitation til den åbent homoseksuelle episkopale biskop Gene Robinson, der prædikede under den officielle indsættelsesfestlighed to dage forinden, forargede mange konservative kristne amerikanere.
Der er samtidig i Washing-ton megen opmærksomhed omkring, hvor Barack Obama vil vælge at dyrke sin egen personlige gudstro. Under sin kampagne i foråret meldte han sig ud af sin kirke i Chicago, efter at hans mangeårige præst var stået frem i medierne med kontroversielle politiske udsagn, og den nye præsident har endnu ikke valgt en kirke i Washington.
Tirsdag morgen inden præsidentindsættelsen var han – som det er traditionen for indgående amerikanske præsidenter – til en særlig gudstjeneste i kirken St. John’s Episcopal Church, der ligger i gåafstand fra Det Hvide Hus. Kirken, der er kendt som ”præsidenternes kirke”, har haft en lang række præsidenter som medlemmer, herunder både George H.W. Bush og den netop afgåede George W. Bush.
Onsdag, som var Barack Obamas første hele dag som USA’s præsident, deltog han i den traditionelle tværreligiøse ”National Prayer Service” i Washingtons National Cathedral. Præsten Sharon E. Watkins var den første kvinde til at stå for prædikenen til ceremonien, hvor også en muslimsk kvinde og tre jødiske rabbinere var inviteret til at bede en bøn for præsident Barack Obama.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk