Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gud og Darwin til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud og Darwin

Kommenter Hold mig opdateret

Tro og viden har grænser og udelukker ikke hinanden

Lige siden den britiske naturhistoriker Charles Darwin i midten af 1800-tallet undfangede sin teori om livets udvikling på jorden, har mange mennesker anset den for at være en trussel mod deres religiøse tro. Ikke mindst blandt jøder og kristne har valget stået mellem Darwins udviklingslære på den ene side og troen på Gud som skaber på den anden. Selvom konflikten ikke bør eller kan trækkes så hårdt op, har Darwins ivrigste fortalere ofte selv været ateister og brugt udviklingslæren som en slags endegyldigt bevis på, at Gud ikke har skabt mennesket. Det er derimod i slægt med aberne og alt andet levende og er en følge af en lang udvikling, hvor – forenklet sagt – den stærkeste inden for alle arter overlever.

Darwin har tvunget en hel verden til at gentænke opfattelsen af de første sider i Bibelen, der handler om skabelsen. Tog den bare syv dage, og er Jorden kun 6000 år gammel, eller skulle der nogle millioner år til at nå, hvor vi er i dag?

Annonce
Spørgsmålet vil blive aktuelt igen, når Storbritannien og resten af verden i næste måned markerer 200-året for den engelske videnskabsmands fødsel og 150-året for udgivelsen af Darwins skelsættende værk om arternes oprindelse. Opgøret med Darwin finder især sted i USA, hvor en betydelig del af den kristne befolkning på den protestantiske højrefløj er kreationister og opfatter Bibelens skabelsesberetning bogstaveligt. Herhjemme deler kun få mennesker denne opfattelse, men alligevel er det en udbredt folkelig tanke, at naturvidenskabens forklaringer er i konflikt med troen.

Darwin var selv kristen og læste teologi, inden han blev videnskabsmand, og selvom teologien kom til at betyde stadigt mindre for ham, opfattede han ikke selv udviklingslæren som en modsætning til troen på Gud. Han påstod aldrig at kunne forklare, hvordan livet opstår, men alene, hvordan det udvikler sig.

Darwinismen har vundet frem som en videnskab, der ikke bare gælder arternes udvikling, men alle aspekter af tilværelsen, herunder kultur, psykologi og sociologi. En af de fremmeste darwinister er den engelske ateist og forfatter Richard Dawkins, der driver sin Darwin-tolkning helt derud, hvor han mener, at al skabning alene er formet af driften til at overleve og formere sig. Derfor er menneskelig adfærd kun dikteret af egeninteresse og hensyn til sig selv. Herunder også næstekærligheden. Man gør alene godt mod andre, for at de skal gøre godt mod en selv.

Ligesom troen har sine grænser, har videnskaben det også. Udviklingslæren kan forklare meget, men ikke alt, og der drives rovdrift på den, når man vil læse et totalt verdensbillede ud af den, som Dawkins og andre gør. Den menneskelige viden er øer i et hav af uvidenhed, og det er accepten af den, der er med til at gøre os menneskelige.

Naturvidenskaben kan forklare, men aldrig give mening. Derfor bør den i langt højere grad indtænke andre discipliner, herunder filosofien og teologien. For mennesket er ikke bare resultatet af tilfældigheder og fysiske og kemiske reaktioner, men også af en skabelse og et mysterium. Uden det aspekt bliver den darwinistiske tilværelsesforståelse brutal og nådesløs. Kærligheden og barmhjertigheden hører ikke til her, men findes alene i det univers, hvor Gud er virkelig.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Gud og Darwin

Lars Sørensen, publiceret d.23/01 07:45 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud og Darwin
Kære Bjerager!

Al menneskelig viden er et spørgsmål om tolkning, da vi er begrænsede af vort begrebsapparat/er.

Nu er det jo ikke et spørgsmål om Darwin og Gud, men om informationerne der iklædes de to som ophav til "sandhedsbegrebet".

Hvis vi skralder begge forhold ind til benet og tager udgangspunkt i de videnskabelige tekster der foreligger i de to begrebsverdener, så vil vi komme meget længere.

Hvordan skal Bibelens udsagn om skabelsen retteligt fremlægges?

Hvordan skal man retteligt fremlægge evolutionsbiologernes resultater?

Troen er stærk i begge lejre, men dokumentationen for alle de udsagn der verserer er oftest svag.


Lars Sørensen
Del Link

Man skal ikke adoptere ateistens gud

g. petersen, publiceret d.23/01 09:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud og Darwin
Ifølge ateisten er gud en gammel mand med langt hvidt skæg. Denne gamle mand skal løse alting ved hjælp af trolddom.

Hvis han havde en krop måtte han f.ex. ikke sætte sig i en stol ved hjælp af tyngdeloven eller andre naturlove. Han skal "trylle" sig ned i stolen ved hjælp af tryllestaven og den høje hat.

Kravet om at denne gamle mand skal løse ALLE opgaver ved hjælp af tryllestaven og den høje hat er absurd.

På trods af at Gud selv har skabt naturlovene, må Gud ikke udnytte disse love (f.ex. den evolution også mennesker benytter sig af ved udvikling af nye bilmodeller - på ethvert automobilmuseum kan man finde "fossiler" af tidligere modeller).

Skulle han hælde vand ned i en flaske måtte han ikke benytte sig af en tragt som andre fornuftige mennesker. Med trylleestaven og den høje hat skulle hvert eneste vandmolekyle individuelt trylles ned i flasken.

Lad være med at hoppe med på den hokus-pokus illusion. Gud har som skaber af naturlovene naturligvis også ret til at udnytte disse.

Overlad ikke til ateisterne at bestemme hvem gud er.

Så kunne deres egen gud, Tilfældigheden jo afbildes som et gammelt raflebæger med luft i maven (siden det prutter BigBangs ud).
Del Link

Re: Gud og Darwin

kirkegængeren, publiceret d.23/01 10:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud og Darwin
Jeg har aldrig forstået det knæfald og den blinde accept, som mange gør for en TEORI (Darwins) som er lige så usandsynlig, som hvis der efter en eksplosion i et trykkeri, skulle kunne komme en færdigtrykt læsbar bog ud af det.

Gang på gang mente Darwinisterne at nu have de fundet de manglene mellemformer (dyr/menneske) og gang på gang har det enten været bevidst falsum eller blot dyreknogler.

Darwins TEORI har jo netop vist sig IKKE at være sand, da man jo netop ALDRIG har fundet de påståede MELLEMFORMER.

Alligevel holder mennesker krampagtigt fast i en TEORI, som de ved er usand. Men det er nok fordi at de i virkeligheden vil holde GUD på afstand og ikke vil omvende sig.

Lige som TEORIEN om årmillionerne, som også er usand.
TEORIEN om årmillionerne, lagdelingen kræver jo for at være valid, at klimaforholdene har været ens HELE tiden, og det ved vi ingen ting om. Men det er enormt usandsynligt at klimaforholdene skulle have været ENS i alle de år.

Kul-stofmetoden som man bruger til tidsfastsættelse bliver upræcis og ubrugelige når man når ca. 6000 år tilbage.

Og hvorfor gør den det, ja den logiske forklaring er jo at Jorden jo ikke er ældre end ca. 6000 år.




mvh
Jan
Del Link

Re: Gud og Darwin

Lars Sørensen, publiceret d.24/01 08:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud og Darwin
Kære meddebatører!

Der er et problem man ofte overser i disse debatter om evolution eller skabelse, og det er at evolutionsbiologer i virkeligheden slet ikke interesserer sig for religion!

Biologer interesserer sig for biologisk videnskab og vil gerne fortælle om deres resultater, og det kan der vel ikke være noget galt i?

Vi andre som tror på en konkret skaber begår ofte den fejl, at tolke biologernes resultater som angreb på vor tro, men det er slet ikke deres hensigt!

Hvis man skal have en reel/real debat på dette område, må man anse begge parter som troværdige og ærlige, indtil det modsatte er bevist!

I videnskab bør der ikke findes følelser, men kun viden/uddannelse!

Dette lader sig selvfølgeligt ikke gøre, da vi er ufuldkomne mennesker på godt og ondt!

Udgangspunkte skal nødvendigvis være gensidig tro på at vi søger sandheden om det aktuelle emne!

Derfor søger jeg på religion.dk at starte ved fundamentet, nemlig massens etablering og så gå videre derfra med konkrete erkendelser sammenlignet med teorier på området.

Jeg tror denne lange vej er nødvendig for at få rede på facts og filosofi.

Med åbenhed over for realiteterne om emnet!

Lars Sørensen
Del Link

Re: Gud og Darwin

tyros, publiceret d.01/02 15:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud og Darwin
Mit indlæg kan måske virke volsomt , men for ligesom for at komme viderer kunne jeg fra barns ben ikke forstå at når Kain slog Abel ihjel så var historien jo slut, der var en far og hans Eva og så Kain, så her slutter historien vel, eller gør den blodskam var jo bandlyst også den gang

mvh
tyros.
Del Link
flexblock

Tidligere ledere

Etik og landhugst

Grækenlands store ansvar

De sidste ord

Luk kirker med varsomhed

Kultur i kirken

Barmhjertighed i kulden

Store bededag bør bevares

Er der to der står sammen ...

Internettet og eftertiden

Handicappede og købesex

Finanspagten kræver debat

Nøl over for Syrien

Ritualer med mening

Der var engang

Den logiske beslutning

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock