Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Blokade hindrer genopbygning af Gaza til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blokade hindrer genopbygning af Gaza

De foreløbige skøn lyder på, at der er sket skader i Gaza for omkring 10 milliarder kroner, og befolkningen har brug for tag over hovedet, rent vand, elektricitet og kloaker, der virker. Alt det kommer ikke ud af det blå, understreger FN. -

- PATRICK BAZ/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Kampene er slut i Gaza, men befolkningen må leve mellem ruinerne, indtil Israel vil lade cement og andre bygge-materialer at komme over grænsen

Omkring 20.000 familier har fået deres hjem ødelagt under kampene mellem Israel og Hamas i Gaza, men hverken deres lejligheder og huse eller de mange andre skader, der er sket i Gaza, har udsigt til at blive sat i stand foreløbig.

Hamas og Israel er holdt op med at skyde på hinanden, men det indebærer ikke, at Israel har ændret holdning til den stramme økonomiske blokade af Gaza. Grænserne til Gaza er stadig hermetisk lukket for alt andet end humanitær hjælp.

Både FN, EU og store internationale hjælpeorganisationer som Røde Kors forsøger at presse Israel til at åbne grænserne, så Gaza kan få hjælp til at komme på fode igen. De henviser til, at blokaden er ulovlig ifølge international ret og blot forværrer palæstinensernes elendighed yderligere.

De foreløbige skøn lyder på, at der er sket skader i Gaza for omkring 10 milliarder kroner, og befolkningen har brug for tag over hovedet, rent vand, elektricitet og kloaker, der virker. Alt det kommer ikke ud af det blå, understreger FN.

Annonce
– Hvis man ønsker genopbygning, er man nødt til at have cement og byggematerialer, rørledninger og reservedele. Det hele er nødt til at komme ind. Det er en af de ting, vi vil insistere kraftigt på, sagde John Holmes, FN’s humanitære chef, da han sammen med FN’s Mellemøstkoordinator, Robert Serry, i går besøgte Gaza for at se på ødelæggelserne efter krigen.

Malene Sønderskov er koordinator af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Mellemøsten, herunder Gaza. Hun er meget pessimistisk, når det gælder genopbygningen, fordi der stadig er så mange uafsluttede stridigheder mellem Israel og Hamas.

– I øjeblikket tyder alt på det værst tænkelige – en fortsættelse af den blokade, vi kender. Israel har foreløbig meldt ud, at man kører efter de samme procedurer som før. Det vil sige, at selv nødhjælp kan være svær at få ind i fuldt omfang. Så jeg vil være meget forsigtig med at tale om genopbygning, siger Malene Sønderskov.

For palæstinenserne betyder det, at de har udsigt til et liv mellem ruiner og ødelæggelser i månedsvis fremover – oven i den håbløshed, der i forvejen har undermineret hele samfundet.

– Det er et forkrøblet samfund. Økonomisk, socialt og mentalt. Børnene er blot et eksempel. Gaza er det sted i verden, hvor man finder det højeste antal traumatiserede børn. De er skræmte og aggressive, væder deres senge om natten og svinger i humør. Gaza er opskriften på en tikkende social bombe, siger hun.

EU’s udenrigsministre mødtes i onsdags med den israelske udenrigsminister, Tzipi Livni, for at diskutere, hvordan EU kan bidrage til at sikre våbenhvilen. Israel kræver, at våbensmuglingen gennem tunnellerne fra Egypten bliver standset, mens Hamas på sin side kræver, at Israel ophæver sin økonomiske blokade. Flere ministre understregede, at det er nødvendigt at åbne grænserne til Gaza, hvis man vil undgå at holde gang i tunnellerne, som ud over våben bruges til at skaffe palæstinenserne fornødenheder som benzin, mad og cigaretter.

– Der kommer ingen løsning på Gaza-krisen, før grænserne bliver åbnet. Mennesker er, som de er, og de vil fortsætte med at grave tunneller af desperation, sagde den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, til den israelske avis Yediot.

Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), har tidligere peget, hvor vigtigt det er at få genopbygget Gaza og få genoptaget fredsprocessen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Blokade hindrer genopbygning af Gaza

hope2009, publiceret d.23/01 16:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Blokade hindrer genopbygning af Gaza
Hvor tankeløst, at forvente at israelerne skulle hjælpe med genopbygningen af Gaza, ved at åbne grænserne og tillade indførslen af byggematerialer. Det kan man simpelthen ikke være bekendt at forlange, tænk på hvor mange ressourcer de har brugt på ødelæggelserne. Det har jo kostet dem millioner af kroner til våben, ammunition, fosfor osv. foruden løn og forplejning til soldaterne (den udgift havde palæstinenserne ikke, da der jo ingen mad var at få) Det koster altså tid og penge at ødelægge så mange skoler, hospitaler og offentlige bygninger for ikke at tale om de 20.000 hjem og familier. Og hvis det hele så bare bliver bygget op igen er alt arbejdet jo spildt, selvfølgelig vil der stadigt være de ca. 1300 dræbte, dem kan man jo ikke genoplive, lige som de berørte familier selvfølgeligt vil være mærkede for livet, men alligevel…… og tænk også på at hvis det bliver for hurtigt genopbygget risikerer de jo at palæstinenserne bliver i området i stedet for at flygte derfra og så er al israelernes planlægning jo fuldstændigt spildt.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​