Manglende kræftscreening koster liv

Danskerne bliver ikke screenet for tarmkræft, selvom EU-landene for mere end fem år siden blev enige om at arbejde hen mod netop den type screening.

Hvert år får op mod 4000 danskere konstateret kræft i tyktarmen eller endetarmen, mens cirka 2000 mister livet som følge af kræften. Dermed er Danmark det land i EU, hvor der forholdsmæssigt dør tredjeflest kvinder og sjetteflest mænd af sygdommen, viser en rapport fra EU-Kommissionen om kræftbehandlingen i de 27 medlemslande.

Hos Kræftens Bekæmpelse ser man en sammenhæng mellem den manglende kræftscreening og danskernes topplacering i den kedelige statistik.

– Det er helt sikkert en af årsagerne, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fremhæver, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i øjeblikket lægger sidste hånd på, hvordan screening for tarmkræft kan indføres i Danmark.

– Vi har været grundige, fordi vi vil være bombesikre på, at sådan et program har den rigtige effekt, forklarer han den lange ventetid.

Men den forklaring køber Kræftens Bekæmpelse ikke. Frede Olesen mener, at kræftscreeningerne skulle være gennemført forlængst.

– Når vi kigger bagud, så har det danske regeringsapparat og administrative system ubetinget været for langsomme til at få sat kræftinitiativer i gang. Og det gælder også screeninger, siger han.

Også EU-Kommissionen mener, at Danmark og de øvrige EU-lande er for langsomme til at leve op til det sæt anbefalinger om screening af brystkræft, livmorhalskræft og tarmkræft, som landene selv vedtog i december 2003.