Ritzau |
23. januar 2009
Folketinget behandler lov-forslaget mod tørklæder i dag, fredag. Loven forbyder dommere at bære tørklæde og andre symboler af religiøs art. FOA?s formand Dennis Kristensen er dybt bekymret over den nye lov. Han frygter, at forbuddet vil sprede sig, så det også kommer til at omfatte lærere, pædagoger og læger.
- Folketingets beslutning nærmer sig et religiøst berufsverbot. Det vil udelukke bestemte mennesker fra at blive offentligt ansatte. Det er både amoralsk og uretfærdigt, siger Dennis Kristensen.
Ulovlig lov-forslag
Mange advokater er også imod loven. De mener, at loven strider imod Grundloven, konventionen om menneskerettigheder og EU?s regler om ligebehandling.
Dommerne og Domstols-styrelsen advarer imod loven. Og muslimske jura-studerende opfordrer Folketingets medlemmer til at stemme nej.
- Det er et tab for Danmark, hvis loven bliver vedtaget. Det er især et tab for de muslimske kvinder, der betragter sig selv som danskere med de samme demokratiske rettigheder og forpligtelser som alle andre. Det skriver de muslimske jura-studerende.
ligetil@ritzau.dk