Besværlige Hamsun

Den 4. august er det 150 år siden, den norske digter Knut Hamsun (1859-1952) blev født. Ved siden af Henrik Ibsen er han sit fædrelands mest berømte litterære navn. Alligevel volder fejringen besvær. Selv med kronprinsesse Mette-Marit som protektor. Hamsun var ikke bare nobelpristager, men også nazist.

Ifølge den norske avis Aftenpost-en er det kun lykkedes at få 11,5 millioner kroner i kassen til Hamsun-jubilæet, mens komiteen bag Ibsen-året i 2006 havde 68,3 millioner til rådighed til sine arrangementer. Det afholder dog ikke store dele af Norge fra at feste. Jubilæumsårets hjemmeside www.hamsun.no afslører et tæt program.

”Jeg vil hellere sluge nogle nazi-kameler end ikke at have de sidste år af Hamsuns forfatterskab med”, skriver teaterchef Anderz Døving fra Nord-Trøndelag Teater ved Tronheim i et åbent brev til Midtnorges største avis, Adresseavisen. Hans kommentar kommer, efter at kollegaen Otto Hornlung fra Trøndelag Teater i samme avis har meddelt, at hans teater vil være Hamsunfri zone i hele 2009.

Hamsuns opbakning til nazismen var flammende. Da Hitler døde den 30. april 1945, skrev Hamsun en storrosende nekrolog over Der Führer. En psykiatrisk diagnose skånede ham siden fra at blive dømt som landsforræder. Hans nazisme var udtryk for en gammel mands rablerier, mente man.

På Norges ambassade i København har man endnu ikke besluttet, hvordan Hamsun-året skal markeres. Sikkert er det dog, at ét eller andet vil ske. Knut Hamsun havde tætte forbindelser til litterære kredse i København og opholdt sig ofte i den danske hovedstad, hvor han blandt andet krydsede klinger med brødrene Brandes.