Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen USA’s højrefløj slår sig i tøjret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA’s højrefløj slår sig i tøjret

De to republikanske politikeres nyfundne velvilje afspejler den generelle holdning til Barack Obama i USA, hvor fire ud af fem borgere ifølge meningsmålinger bakker op om den nye præsident, der har gjort rummelighed til et politisk nøgleord. -

- SAUL LOEB/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Magtskiftet i USA har skabt bitterhed på højrefløjen, hvor mange frustreres over republikansk velvilje over for den nye præsident

I marts forudså det republikanske kongresmedlem Steve King, at en sejr til Barack Obama i det amerikanske præsidentvalg ville få ”al-Qaeda og de yderligtgående islamister” til at ”danse i gaderne”. I forrige uge fastslog han, at han opfattede det som ”et af livets privilegier” at tjene i Kongressen under præsident Barack Obama. Lige inden valgdagen sagde et andet republikansk kongresmedlem, Michele Backman, at Barack Obama havde ”anti-amerikanske synspunkter”. Forleden erklærede hun i en helt anden tone, at hun ”ser frem til” samarbejdet med ham.

De to republikanske politikeres nyfundne velvilje afspejler den generelle holdning til Barack Obama i USA, hvor fire ud af fem borgere ifølge meningsmålinger bakker op om den nye præsident, der har gjort rummelighed til et politisk nøgleord.

Men mens en stor del af en forandringshungrende nation for en uge siden hyldede magtskiftet i Washington, har meningsdannere på den konservative højrefløj travlt med at rase mod Barack Obama og mod den stjerneglans, som omgiver præsidenten. Og de tøver ikke med at lade skældsordene regne ned over de mange republikanske politikere, som nu taler om ”at give Obama en chance”.

Annonce
– Hvorfor? De andre gav ikke Bush en chance i 2000. Før han var indsat, begyndte søg og ødelæg-missionen. Jeg taler ikke om søg og ødelæg, men jeg har lyttet til Obama i halvandet år. Jeg ved, hvad hans politikker er. Jeg ved, hvad hans planer er, som han har fremstillet dem. Jeg vil ikke have, at de får succes, sagde kommentatoren Rush Limbaugh på sit radioprogram forleden.

Hans ord vækker genklang blandt andre figurer på højrefløjen. Den populære blogger Michelle Mal-kin kritiserer eksempelvis det republikanske etablissement for eklatant mangel på rygrad, mens Bob Anderson fra den konservative grædsrodsgruppe What Are We Fighting For advarer om, at ”mens vi sidder rundt om lejrbålet og synger ”Kumbaya”, glider vores land væk fra os”.

Generelt synes republikanerne da også uvillige til for alvor at gå i kødet på Barack Obama, hvilket adskiller sig fra situationen i 1993, hvor demokraten Bill Clinton begyndte sin første præsidentperiode i et mere fjendtligt miljø. Det kan skyldes en ægte vilje til at arbejde på tværs af partiskel, eller det kan skyldes, at de har set præsidentens skyhøje popularitetstal og frygter at blive opfattet som ”uamerikanske” ved at være ”anti-Obama”.

Den utøjlede Obama-modstand skal derfor findes blandt højreorienterede debattører og meningsdannere og blandt de republikanske kernevælgere, der holder fast i et billede af præsidenten som en mand, som har forbindelser til terrorister og kommunister, og som grundet sin eksotiske baggrund er uamerikansk og muligvis skabsmuslim.

De frygter, at Barack Obama vil indføre en art socialisme i Amerika, og de er forargede over hans sociale politikker. Blandt andet bakker præsidenten op om kvinders ret til abort, og han har allerede ophævet George W. Bushs forbud mod at lade grupper, som tilbyder abort og rådgivning om familieplanlægning, få del i amerikansk u-landsbistand.

Også kampen mod terror får den amerikanske højrefløj til at se rødt, idet præsident Obama allerede på sin anden fulde arbejdsdag opløste centrale dele af Bushs antiterrorpolitik ved at udstede en ordre om at lukke Guantanamolejren og hemmelige fængsler samt at forbyde brugen af tortur mod fanger i amerikansk varetægt. Det fik nogle konservative kommentatorer og flere familiemedlemmer til ofrene for terrorangrebene den 11. september 2001 til at beskylde præsidenten for at være på terroristernes side. Samtidig dukkede rygterne om, at Barack Obama i virkeligheden ikke er kristen, op igen, da han i onsdags i Det Ovale Kontor tog præsidenteden for anden gang og – modsat under indsættelses-ceremonien – ikke lagde hånden på en bibel.

Mange Obama-modstandere venter nu på, at hans stjerne falmer, og at USA’s ideologiske og kulturelle krige igen blusser op. Men indtil videre er der dømt hvedebrødsdage for Barack Obama.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​