Bjarne Nielsen Brovst |
27. januar 2010
Irsk stuvning skal spises her ved kyndelmisse, hvor grøntsagshaven fra i fjor ebber ud
Ved ”Havhuset” på Rude Strand titter de sylespidse skud af vintergækker allerede flittigt op, og et par erantis hænger lidt med hovederne bag væksthuset.
Men det opliver én. Giver havedrømme og håb for de kommende måneder.
I væksthuset på Rude Strand har vi allerede forlængst klippet vinstokkene. Klippet de lange krogede grene i småstykker og lagt dem ud på kompostdyngen. Væksthuset er på 20 kvadratmeter og med gammeldags mursten imod nordøst og glasvægge til de andre sider, glasloft og fire automatiske vinduesåbnere.
Ganske vist er de fire vinduer ”skruet ned” og holdt sammen med lidt sejlgarn for tiden, men holder det milde vejr, da er det tid for at give de regulerede lukke- og åbnemekanismer en gang olie.
Det er vigtigt, at væksthuse, drivhuse og udestuer har luft. Det er helt afgørende for planternes velbefindende.
Ved ”Havhuset” har vi en udestue og væksthuset, men på ”Nordgården” ved Fosdalen og Jammerbugten har vi tre drivhuse og en udestue, som vi – lidt flot – kalder ”Orangeriet”.
Her står lige nu en ”Mandarino” (Citrus reticulata), en Klementiner Kuele (Fortunella Margarita) og dens slægtning Citrus Clementine.
Desuden tre avocado af ”egen avl” plus en halvanden meter høj oliven ”Olea Europa” samt en to meter høj ditto. At sidde i ”Orangeriet” er en februarlykke. Gudrun og jeg har givet hinanden et træ til ”Orangeriet” hvert år, som regel købt hos Jan i Aggersund eller planteskolen i Ørting mellem Odder og Horsens. Claus Dalby har i sin ”Drivhusdrømme” et afsnit, han kalder ”Mit eget orangeri”.
Og her skriver han blandt andet om at lave en hylde i sit væksthus.
Det er det nye, Gudrun og jeg vil igang med dette forår. Opsætte hylder, således at urtepotter, små krukker, men også plastikskåle med frø kan opsættes her.
Det er jo rigtigt, som der står i bogen, at når man i disse uger går fra haven og ind i væksthuset, bevæger man sig fra én tidszone til en anden. Væksthuset på Rude kan ikke bruges til citrustræerne, men det kan ”Orangeriet”.
I år tror jeg, vi vil prøve et citrontræ. Et par plusgrader bekommer dem vel. Vi skal efterligne en almindelig italiensk vinter og sørge for, at træets rod ikke begynder at fryse.
Derfor anbringer vi også vore citrustræer i ”Orangeriet” på små forhindringer – cirka 50 til 100 cm – og gerne vendt mod øst-sydøst.
Gudrun er fotografen her i huset. Efterhånden har vi 500 lysbilleder fra de to haver – året rundt.
Og jeg er ellers ikke let at få ned i stolen til en sådan forestilling. Men hvor er det dog et under at se forårs-, sommer- og efterårslyksalighederne fastholdt i et enkelt sekund og så vide, at alt det bladløse og blomsterløse ude i skovhaven her ved kyndelmisse, vil folde sig ud til det bedste. Om føje tid.
Jeg kvitterede Gudruns ”forevisning” med at holde mig til virkeligheden.
Irsk stuvning fra Ross Carberry, hvor vi besøgte Georg Bannister i 1997.
Han er søn af den berømte Estril Bannister Good, hende der var den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens inspiration til ”Barbara” (1939).
Irsk Stuvning skal spises her ved kyndelmisse, hvor grøntsagshaven fra i fjor ebber ud: 500 g lammeculotte marineret med hvidløg og olivenolie, et halvt hvidkål og et halvt rødkål groft snittet, fire gulerødder, fire pastinakker, fire persillerødder, otte store kartofler, alt skæres og snittes. Koges på lavt blus i halvanden til to timer. Peber, salt og en skefuld kommen – hvis man er fra Ross Carberry i Irland eller fra Jammerbugten ved Fosdalen.
bagsiden@kristeligt-dagblad.dk