Kan kunst redde?

For 64 år siden blev en port ikke langt fra Danmark åbnet til et af historiens største mareridt.

Tre million jøder, sigøjnere, homoseksuelle og andre ”afvigere” i Det Tredje Rige var systematisk blevet udryddet i koncentrationslejre som Auschwitz-Birkenau i Polen.

Den 27. januar 1945 blev lejren befriet, og siden er den onde drøm vendt tilbage, når massakrer og etniske udrensninger igen har fundet sted på europæisk jord, i Afrika og andre steder i verden.

Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, markerer folkedrab med en række arrangementer, der skal sikre, at de største ulykker mod menneskeheden ikke forsvinder blandt historiens mange begivenheder.

I år er temaet for Auschwitz-dagen ”Redningens mange ansigter”, og arrangørerne spørger, hvad der skal til for at overleve og erindre et folkedrab.

Kunst har på mange måder spillet en væsentlig rolle i overleveringen af holocaust og for jøders overlevelse siden. DIIS sætter derfor blandt andet fokus på kunsten som erindring.

Mange jøder blev statsløse efter Anden Verdenskrig, og mange overlevende og efterladte har haft svært ved at sætte ord på traumet.

Tomrummet, som folkedrabet på jøderne efterlod, har kunsten været med til at udfylde. Kunst appellerer til sanser og følelser og kan hjælpe med en forståelse og erkendelse af holocaust på en anden måde end fotografier og fakta, forklarer Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie, som sammen med DIIS står bag workshoppen ”Kan kunst redde?”.